Sådan nogle fætre kan godt gå hen og blive lidt tørre og
kedelige i længden, men med enkel paprikamarinademarinade kan du
virkelig højne niveauet gevaldigt på dine koteletter.
Få opskriften på marinerede koteletter, der kun grilles på få
minutter
Personer: 4. Forberedelse: 10min/2timer. Tilberedning: 15min.
Grillmetode: Direkte.
Sværhedsgrad: Let. Grilltemperatur: 200 °C. Kernetemperatur:
68 °C. Udstyr: Støbejernsrist.
# Ingredienser
4 svinekoteletter med skaft á 250 g
Marinade:
2 fed hvidløg
1 dl olie
1 stk habanero-chili
1 bundt basilikum
1 tsk paprika
1 tsk spidskommen
1 spsk lys honning
2 spsk flagesalt
1 spsk groft kværnet peber
I køkkenet
Pil og hak hvidløg. Hak chili og basilikum.
Bland det med de øvrige ingredienser til marinaden.
Læg svinekoteletterne i en bakke, og hæld marinaden over.
Sørg for, at koteletterne bliver godt dækket af marinaden.
Dæk koteletterne med film og mariner dem i køleskab i min. 2
timer inden grillning.
Ved grillen
Klargør grillen til direkte, høj varme.
Sæt støbejernsristen på, og lad den blive godt varm.
Grill koteletterne ca. 3-4 min på hver side på
støbejernsristen.
Tips: Husk at vælge trækul fremfor briketter til denne ret,
hvis du bruger en kulgrill – det giver en ekstra lækker smag til retten. Server
koteletterne med en god salat med sommerpesto og hjemmebagt brød.