Flanksteak er ofte et overset stykke oksekød, og det er en
skam. Flanksteak er både smagsfuld, men også nemt og relativt billigt.
Personer: 6. Forberedelse: 10 min. Tilberedning: 30 min.
Grillmetode: Direkte/Indirekte
Sværhedsgrad: Middel. Grilltemperatur: 250 °C.
Kernetemperatur: 58 °C. Udstyr: støbejernsrist
# Ingredienser
1 flanksteak, ca. 1,5 kg
salt og peber
*
I køkkenet:
Rens kødet for fedt og sener, del kødet i to stykker og krydr
godt med salt og peber.
Ved grillen:
Klargør grillen til direkte, høj varme – med trækul, hvis du
griller på en kulgrill.
Du kan også tilberede kødet på en gasgrill.
Sæt støbejernsristen på risten, lad den blive varm og grill
kødstykkerne på begge sider.
Klargør nu grillen til 50/50 metode, middelhøj varme ved at
placere kulbakkerne i den ene side af grillen.
Læg støbejernsristen til side, og sæt midterstykket tilbage på
risten.
Grill kødet, til at det har den rette kernetemperatur ca. 58
°C.
Lad kødet trække i minimum 15 min., og skær det ud på tværs
af fibrene.
Servér kødet med salat, pommes fritter og hjemmelavet
bearnaisesauce.