Logo

Andeburger med sød frugtrelish

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Andeburger med sød frugtrelish

 

Vores opskrift er nem og giver en fantastisk smagfuld burger Vi hjælper dig med at lykkes på grillen. De bedste opskrifter fås på grillABC.dk - prøv selv.

Til 4 personer

# Ingredienser

2 æbler

450 g andebryst, uden skind og friskhakket

3 spsk blommesauce fra glas
6 forårsløg, fintsnittede

2 fed hvidløg, knuste

1-1½ tsk tørrede chiliflager
50 g tørrede tranebær

1 spsk solsikkeolie

1 spsk smør

2-3 tsk rørsukker

 

Frugtrelish:

1½ dl engelsk æblesauce eller hjemmelavet æblemos

salt og peber

 

* Tilberedning

1 Skræl det ene af æblerne, fjern kernehuset og riv det.

Kom det op i en skål sammen med andekødet, l spsk af blommesaucen, forårsløg, hvidløg, ½-1 tsk chili, halvdelen af tranebærrene samt salt og peber efter behag.

Ælt det godt sammen og form farsen til 4 lige store burgere.

Dæk med film og stil dem på køl i 1 time.

 

2 Varm grillen godt op.

Pensl burgerne let med olie og grill dem i 3-4 min på hver side, eller til de er stegt, sådan som du bedst kan lide dem.

Hold dem varme.

 

3 Skræl det sidste æble, fjern kernehuset og skær det i skiver.

Smelt smørret på en pande, tilsæt æble, drys med sukker og steg i 3-4 min, eller til æblet er en smule mørt og karamelliseret.

Tag panden af varmen.

 

4 Relish: varm æblesaucen/-mosen igennem sammen med resten af chilien, tranebærrene og blommesaucen i 3 min under omrøring og krydr med salt og peber.

Server den sammen med "andeburgerne", de stegte æbler og evt. en grov rodfrugtmos.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 3.235 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvor tit griller du?
Effektiv reklame - klik her