Har du en håndfuld slatne tomater liggende, er det oplagt at
forvandle dem til en lækker relish. Brug relishen i fx en burger eller sandwich
eller som tilbehør til fisk, kød eller en pastaret.
# Ingredienser
6 bøftomater
1 rødløg
1 spsk god olie
3 spsk æblecidereddike
2 tsk honning
2 tsk tomatpuré
2 fed hvidløg
1 håndfuld persille, hakket
1 håndfuld frisk basilikum, hakket
salt og peber
* Tilberedning
1. Kog vand til tomaterne i en gryde.
Skær et kryds i toppen af tomaterne, og kog dem i gryden i
et par minutter.
Læg tomaterne i en skål med koldt vand, flå skindet af dem,
og hak dem groft.
2. Hak løg, og steg det i en gryde med lidt
olie ved middel varme i 4-5 min, til løgene bliver bløde, men uden at de tager
farve.
Tilsæt eddike og honning, og lad det koge i et par minutter,
til det karamelliserer lidt.
Tilsæt hakkede tomater, tomatpuré og hvidløg, og lad det koge
ind uden låg til tyk konsistens i 5-7 min.
Tilsæt hakket persille og basilikumblade det sidste minut af
kogetiden.
Smag til med salt og peber.
Hæld tomatrelishen på glas, sæt det på køl, og servér koldt.
(Se en stærkere tomatrelish for voksne her)