Nem opskrift på relish af røde tomater. Prøv tomatrelish i
burgers eller bare on-the-side i hverdagskøkkenet - ketchup er for børn -
tomatrelish er for voksne. Det er muligvis en overdrivelse, for ketchup er
noget, de færreste vokser fra. Tomatrelish kræver nemlig mere robuste smagsløg,
for der er både chili, løg og ingefær i en rigtig relish opskrift - som denne.
# Ingredienser
2 rødløg
1 rød chili
1 rød peberfrugt
750 g friske tomater
25 g frisk ingefær i skiver
1 dl eddike
200 g sukker
½ tsk geleringsmiddel (eller ½ blad husblas opløst i lunt vand)
1 tsk sukker
* Tilberedning
Hak rødløgene og chilien (uden kerner), skær peberfrugten i
små tern og tomaterne i grove tern.
Bring løg, chili, peberfrugt, tomater, ingefær og eddike i
kog og lad simre i 45 min.
Drys med sukker og kog endnu 15 min.
Rør geleringsmiddel og sukker sammen, tag gryden af varmen,
drys blandingen i under omrøring og kog endnu 2 min.
Hæld relishen på rengjorte Atamon-skyllede glas og opbevar
koldt.
(se en mildere og god
opskrift her)