Ved tilberedning i
pande steges et minut mere end på grill, på begge sider.
Opskriften er
beregnet til 4 personer
#
800 g mellemstykke af oksemørbrad
1 l tør rødvin
1 dl rødvinseddike
1 løg
½ bdt suppevisk
5 enebær
1 laurbærblad
salt og peber
*
Skær løget i små tern og hak suppevisken fint.
Kom rødvin og eddike i en skål og tilsæt enebær,
laurbærblad, løg, suppevisk, salt og peber.
Kom kødet i og mariner i 24 timer.
Næste dag tages kødet op, tørres af og skæres i 4 cm tykke
medaljoner.
Steg bøfferne på panden 3 minutter på hver side ved høj
varme.
Tip til tilbehør: Grillede artiskokker
#
4 friske artiskokker
2 fed hvidløg
300 g fetaost
2 citroner, saften af
½ dl hvidvin
sort peber, stødt og havsalt
*
Skyl artiskokkerne, fjern stokken og skær den øverste
fjerdedel af.
Løsn de inderste blade og udhul artiskokkerne med en ske.
Pil hvidløget og hak det.
Smuldr fetaen og bland med hvidløget.
Kom en fjerdedel af fyldet i hver artiskok og dryp med
citronsaft og hvidvin.
Krydr godt med salt og peber og pak artiskokkerne stramt ind
i alufolie.
Bag pakkerne i 25 minutter ved ca. 200 °C på grill eller i
ovn.