Det er lækkert med en skøn grilldessert en lun sommeraften.
Denne dessert med grillet ananas og vaniljeis eller råcreme er meget nem at
lave og smager dejligt.
Personer: 4. Forberedelse: 30 min. Tilberedning: 1 time.
Grillmetode: Indirekte.
Sværhedsgrad: Let. Grilltemperatur: 150 °C. Udstyr:
Rotisseri
# Ingredienser
1 ananas
Glasering:
8 spsk honning
1 vaniljestang
½ rød chili
Tilbehør:
Vaniljeis eller råcreme
*
I køkkenet
Skræl ananassen – du kan eventuelt beholde toppen på
ananassen for syns skyld.
Varm honningen let op.
Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og bland dem i
honningen.
Skyl chilien og halvér den.
Læg den ene halvdel ned i glaseringen, og lad nu blandingen
stå ved svag varme i 15 minutter.
Ved grillen
Gør grillen klar til indirekte varme – den skal ligge på
cirka 150 grader, men en god idé er at bruge eftervarmen, når du er færdig med
at tilberede hovedretten.
Sæt spiddet med ananassen i rotisseriets motor, tænd og læg
låg på grillen.
Lad nu ananassen grille i 45 minutter.
Herefter begynder du at pensle ananassen med glaseringen med
jævne mellemrum.
Grill den yderligere 15 minutter.
Tag ananassen af og servér med vaniljeis eller råcreme.