Logo

Fish'n'chips med ærtecreme og kartoffelchips

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Fishnchips med ærtecreme og kartoffelchips

 

Læs her hvordan du laver de lækreste fish and chips med ærtepuré og kartoffelchips. Du kan også se flere madopskrifter på vores hjemmeside.

Personer: 4. Forberedelse: 24 timer. Tilberedning: 30 min. Grillmetode: Indirekte.

Sværhedsgrad: Middel. Grilltemperatur: 250 °C. Udstyr: Støbejernswok

 

# Ingredienser

FISK
800 g hvid fisk (fx kulmule, sej eller torsk)
250 g hvedemel
1 æg
2 dl øl
1 dl vand
2 spsk olie
2 æggehvider, pisket stive
salt og peber
lidt sukker
smagsneutral olie til stegning
6 spsk hvedemel til stegning

 

CHIPS
8 store bagekartofler
Smagsneutral olie til stegning

 

ÆRTECREME
200 g ærter
1 håndfuld friske mynteblade
skallen og saften af ½ øko-citron
1 fed hvidløg
4 spsk olie
salt og peber

*

I køkkenet

Rens fisken.

Drys 1 spsk salt og 1 tsk sukker over fisken, og lad den stå i mindst 2-3 timer, helst 24 timer.

Det gør fisken fastere i kødet, så den ikke så let falder fra hinanden under stegning.

Skær derpå fisken i ensartede stykker.

Pisk mel, æg, øl, vand og olie sammen, til der ikke er flere klumper.

Pisk æggehviderne stive, og vend dem forsigtigt i dejen.
Tilsæt lidt salt og peber og 1 knivspids sukker.
Skræl kartoflerne, og skær dem i stænger på 1½ x 1½ cm.

Læg dem i blød i vand i 24 timer, så stivelsen trækkes ud af kartoflerne.

Så bliver de lettere sprøde.

Hæld vandet fra kartoflerne, og tør dem med køkkenrulle.
Bælg ærterne, og kom dem i en blender.

Riv citronskallen, og grill derefter den halve citron med skærefladen nedad over indirekte varme, til
den har fået grillstreger.

Pres citronen, kom saften ned i blenderen, og tilsæt revet citronskal, mynte, hvidløg og olivenolie. Blend alle ingredienserne groft.

Smag til med salt og peber.

 

Ved grillen

Varm grillen op (indirekte varme) til ca 200 °C.

Sæt en wok på grillen, tilsæt olie, og varm den op til 160 °C.

Steg kartoffelstængerne i olien i 10 minutter, til de er bløde.

Skru ned for varmen, tag kartoflerne op af olien, og lad dem køle af i et fad.

Varm derefter olien i wokken op til 250 °C.

Kom kartoflerne i den varme olie, og steg dem nu, til de er gyldenbrune.

Læg herefter kartoflerne på et stykke køkkenrulle, drys dem med salt, og lad dem stå, mens du steger fisken.
Vend fiskestykkerne i mel, og dyp dem derefter i dejen.

Tag et stykke op ad gangen med en gaffel, og dyp det halvvejs ned i den varme olie.

Vent 6-7 sekunder, indtil dejen danner en skorpe.

Sænk forsigtigt stykket i olien med langsomme bevægelser, så olien ikke sprøjter.

Gentag denne fremgangsmåde med de andre stykker.

Tag fiskestykkerne op, efterhånden som de bliver gyldenbrune.

Læg dem på et stykke køkkenrulle.
Servér fisken med kartoflerne og ærtecremen.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 3.092 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her