Koldrøget fisk i koldrøgningsbakke giver fantastiske
resultater. Du kan bruge opskriften til alt fra hellefisk til koldrøget laks. Brug
grillen og flyt dine grænser
Personer: 6. Forberedelse: 22 timer. Tilberedning: 10 timer.
Grillmetode: Koldrøgning
Sværhedsgrad: Svær. Udstyr:
Koldrøgningsbakke, rygesmuld og fiskebakke
# Ingredienser
900 g fisk (sandart, laks eller hellefisk)
Krydderiblanding:
1 dl salt
½ dl sukker
1-2 kviste estragon
*
I køkkenet
Rens fisken og skær den ud i 6 stykker á ca. 150 g.
Knus krydderierne, og bland dem med salt og sukker.
Drys krydderiblandingen over fisken, og sørg for, at den er
dækket hele vejen rundt.
Lad den ligge i lagen på køl i 8-12 timer, til fisken er
blevet fast i kødet.
Læg fisken på fiskebakken, inden du lægger den på grillen.
Ved grillen
Fyld koldrøgningsbakken helt op med rygesmuld, og antænd
smuldet.
Placer koldrøgningsbakken i grillen under kødet.
Luk alle grillens spjæld næsten helt i.
Lad den røge i ca. 10 timer.