Pommes frites, pomfritter eller fries er en ret af kartofler
i kantede stave stegt i friture, i ovn eller på grill og krydret med groft salt.
Der er usikkerhed om, hvor pommes frites stammer fra. I Belgien mener de, at
retten er opfundet her.
Personer: 4. Forberedelse: Grillmetode: Indirekte/direkte. Sværhedsgrad:
Let. Rotisseri med kurv.
# Ingredienser
4 Rib-eye steaks (3-4 cm tykke)
flagesalt og sort peber
frisk estragon
½ citron grillet på snitfladen
2 dl mayonnaise
6 store kartofler
2 rosmarinkviste
50 ml neutral olie
*
I køkkenet
1 Krydr bøfferne med salt og peber en halv time før
grillning.
2 Skyl, tør og hak estragonen fint.
Pres citronen, og bland den med estragon og mayonnaise.
3 Skyl kartoflerne og rosmarinkvistene grundigt.
Hak urterne, og skær kartoflerne i både – ikke for små.
Bland med olie, salt og rosmarin.
Læg dem i den fintmaskede kurv til rotisseriet, og klargør
rotisseriet.
Ved grillen
1 Klargør grillen til indirekte varme – ca. 250 °C.
Placer spiddet med kurven på grillen, og tænd for motoren.
Grill kartoflerne i cirka 1 time, indtil de er sprøde.
2 Når du skal grille bøffer, er det vigtigt, at grillen er
meget varm!
Klar grillen til direkte varme.
Pensl bøfferne med olie, og læg dem på direkte varme.
Grill dem 3-4 minutter på hver side, hvis de skal være
medium.
Lad dem hvile på skærebrættet i 5 minutter.
Server dem med pomfritter og estragonmayonnaise.