Virkelig nem opskrift på lækker laksefilet på grill med basilikum-
og myntecreme. Se opskriften og billeder her - retten kan også tilberedes i
ovnen.
Forberedelse 30 min. Stegetid 8 min. 4 personer
# Ingredienser
4 laksefileter med skind, hver på ca. 225 g
olie til pensling
25 g friske basilikumblade
25 g friske mynteblade
2 dl olie
1 æggeblomme
1 tsk Dijonsennep
salt og friskkværnet sort peber
1 lime, fintrevet skal og saft
2 spsk cremefraiche
* Tilberedning
1. Bring en grydefuld vand i kog og lad basilikum- og
myntebladene ligge i vandet i 15 sekunder.
Lad bladene dryppe godt af og dup dem tørre med
et stykke køkkenrulle.
Kom dem i en foodprocessor sammen med olie og
blend dem grundigt. Lad det trække i 15 min.
2. Pisk æggeblomme, sennep og godt med salt og peber sammen.
Rør basilikum- og mynteolien i en lille bitte smule ad gangen,
til al olien er
rørt i, og blandingen er tyk og jævn.
Pisk limesaft og -skal i blandingen og
rør cremefraiche i til sidst.
Stil cremen til afkøling.
3. Pensl lakseskiverne med olie og grill dem direkte med
skindet nedad over middel varme i 4 min.
Pensl skiverne med lidt mere olie,
vend dem og
grill dem i 4 min mere.
Server laksen brandvarm med basilikum- og
myntecremen til.
Lav evt en lille ekstra portion marinade i en skål for sig,
så du kan gøre fiskeskiverne ekstra saftige ved at pensle
dem,
mens de grilles.
✅ Her er grillABC med nemme
opskrifter, og selvfølgelig lidt om Salat,
Grønsager, Marinader, Saucer, Salsaer, Glaseringer, Rub og krydderi, Tilbehør, Info og Gode råd
Få gode smagsoplevelser med grillABC.dk. Vi hjælper dig med
at lykkes med grillen.
Finder du ikke hvad du søger så prøv Grill / spid - kogebog.dk