Logo

Kyllingelår med grillede majs

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kyllingelår med grillede majs

 

Det er meget nemt og lækkert at lave sine egne grillede barbecue marinerede kyllingelår. Her får du opskriften der næsten ikke kan slå fejl.

Personer: 4. Forberedelse: 20 min. Tilberedning: 25 min. Grillmetode: Indirekte.

Sværhedsgrad: Let

 

# Ingredienser

8 kyllingelår

½ portion amerikansk BBQ-rub

4 majskolber

 

Kryddersmør:

100 g smør

½ rød chili

¼ bundt persille

50 g parmesan

salt og peber

 

Amerikansk BBQ-rub:

2 spsk salt

1 spsk brun farin

1 spsk. paprika

½ spsk stødt koriander

½ spsk stødt spidskommen

½ spsk chilipulver

½ spsk hvidløgspulver

½ spsk løgpulver

1 tsk peber

½ tsk cayennepeber

*

 

I køkkenet

1. Alle ingredienser til rub'en blandes – brug enten en miniblender eller en morter, så du får en ensartet rub uden klumper.

Opbevar rub’en i en lufttæt beholder.

 

2. Skyl og tør kyllingelårene, hak det nederste af benet af, og drys dem med
rub’en ved hjælp af en si.

 

3. Skyl chili og persille, slyng sidstnævnte, og hak så begge dele fint.

Riv parmesanen, og bland den med smør, chili og persille, inden du smager til med salt og peber.

 

Ved grillen

1. Gør grillen klar til indirekte varme.

Griller du på en kulgrill, skal du bruge det, der svarer til omkring én grillstarter klargjorte briketter.

 

2. Læg alle kyllingelårene midt på grillristen sammen med majskolberne.
Bladene på majsene skal blive siddende under tilberedningen.

Lad al maden grille under låg i 25 minutter.

Tjek, om kyllingelårene er færdige ved at stikke i dem med en kødnål: Kommer der klar kødsaft ud, er de klar til servering.

 

3. Fjern bladene på majskolberne, og servér dem til de grillede kyllingelår med kryddersmør. 

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 2.049 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvor tit griller du?
Effektiv reklame - klik her