Logo

Desserter - og grillABC.dk

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Desserter - og grillABC.dk 

 
Med varme solskinsdage og lune aftener følger lysten til årstidens bær, søde marengs og kølig, smeltende is. De grillede desserter består af lækkerier, der spænder fra pavlova med honningblommer til svitsede jordbær. Frugter smager sjældent bedre, end når de grilles, for denne tilberedning får sukkerindholdet til at stige op til overfladen og karamellisere. Det giver en vidunderlig duft og smag, som kan nydes alene, som den er, eller sammen med kager, is eller saucer. Også bagte desserter, som man normalt forbinder med inden døre, kan tilberedes på grillen; prøv kirsebær med mandellåg, eller pære- og ingefærdessert, som kan passe sig selv, mens hovedretten indtages.

 
Vidunderlig frugt
Grillet frugt er en dejlig afslutning på et grillmåltid. De fleste bløde frugter og nogle hårde, for eksempel æbler og pærer, kan grilles, men de mest populære er ofte de lidt mere eksotiske frugter som ananas, bananer og mango. Uanset hvilken frugt du vil grille, så sørg for at gøre stegeristen grundigt ren før brug og pensl den derefter med lidt olie (brug en olie, der stort set ikke har nogen smag, fx raps- jordnødde- eller solsikkeolie). Frugter skal kun grille så længe, at deres naturlige sukker karamelliserer. Selv om ferskner og æbler kan grilles som tilbehør til kød og fisk, er de fleste frugter mest velegnede som dessert, og intet smager bedre end brandvarm frugt sammen med et par skefulde kold, blød is.


Desserter - og grillABC.dk 

 
Frugter der er velegnede til grill
 
Abrikoser Skær frugten midt over og kasser stenene. Sæt abrikoserne på spid og grill dem direkte med snitfladen nedad over mid­del varme i 6-8 min.

 
Ananas Skær toppen, bund og den tykke skræl af. Grav øjnene ud. Skær frugten i skiver og skær stokken ud med en lille kniv. Eller skær frugten i både og fjern stokken fra hver af bådene med en lille kniv. Grill ananas direkte over middel varme i 8-12 min.

 
Bananer Skær bananerne igennem på langs og grill dem med snitfladerne nedad, til der er kommet grillmærker. Vend dem og grill med skrællen nedad direkte over middel varme i 6-8 min.

 
Ferskner Skræl frugten, hvis du foretrækker den uden skind. Skær fersknerne i halve eller kvarte og grill dem direkte med snitfladen nedad over middel varme i 8-10 min.

 
Figner Skær med en lille kniv et kryds i hver figen, så snittet går omkring tre fjerdedele ned. Åbn fignerne, så de ligner blomster. Grill fignerne direkte over lav varme i 8-10 min, til de er bløde.

 
Jordbær Grill hele jordbær direkte over middel varme i 4-5 min. Sæt jordbærrene på spid, så er de meget nemmere at vende.

 
Mangofrugter Skær frugterne i halve, fjern stenen og skær frugtkødet i tykke skiver. Grill dem direkte over middel varme i 8-1 0 min.

 
Nektariner Halver frugterne på langs, fjern stenene og grill nektarinerne direkte med snitfladen nedad over middel varme i 6-8 min.

 
Papajaer Skræl frugten, hvis du foretrækker den uden skind. Skær papajaen i tykke både på langs og fjern de sorte kerner. Grill papaja direkte med snitfladen nedad over middel varme i 8-1 0 min.

 
Pærer Skræl pærerne, hvis du foretrækker dem uden skræl. Skær pærerne i halve eller kvarte og fjern kernehusene. Grill pærer direkte med snitfladen nedad over middel varme i 10-14 min.

 
Æbler Skræl eventuelt æblerne, men vær opmærksom på, at skrællen er med til at holde sammen på dem, hvis de grilles for meget. Skær æblerne i halve, fjern kernehusene og grill æblerne direkte over middel varme i 15-20 min., mens de vendes en gang. Hele æbler kan grilles direkte over middel varm i 35-40 min.


Desserter - og grillABC.dk


Grillspid med blandet frugt er en saftig og farverig afslutning
på et lækkert måltid under åben himmel.

 
Frugtkebab
Prøv grillmesterens svar på frugtsalat. Skær de frugter, du har lyst til, i lige store stykker. Brug træ- eller bambusspid, da de saftige frugter er tilbøjelige til at dreje rundt på metalspid. Læg spiddene i blød i koldt vand i mindst ½ time før brug. Pensl stegeristen med olie og grill spiddene direkte over middel varme i 6-10 min. Vend spiddene en gang under stegningen. Du kan pensle spiddene med en blanding af flydende honning og limesaft, når der mangler halvdelen af stegetiden.

 
✅ Her er grillABC med nemme opskrifter, og selvfølgelig lidt om Salat, Grønsager, Marinader, Saucer, Salsaer, Glaseringer, Rub og krydderi, Tilbehør, Info og Gode råd

 
Få gode smagsoplevelser med grillABC.dk. Vi hjælper dig med at lykkes med grillen.
Finder du ikke hvad du søger så prøv Grill / spid - kogebog.dk

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 484 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her