Bovkød har ekstra
meget smag; det er som skabt til barbecue. Brug en smoker eller kuglegrill med
briketter eller træ, alternativt en gasgrill med låg.
8 portioner
#
3 kg frisk svinebov
(med ben, uden svær)
Saltlage, se opskrift
røgtræ afhickory
nøddetræ, æble eller kirsebær, der har ligget i blød
2-3 dl barbecue sauce eller anden barbecuesauce
kraftigt alufolie
Coleslaw, se opskrift
*
1. Lad boven ligge i
lagen et par døgn.
Tag den derefter op,
og skyl kødet en halv time under rindende, koldt vand.
2. Lad briketterne
brænde ned, til gløderne er grå.
Luk låget, og lad
spjældet stå åbent i bunden og i låget. Kontroller varmen, ca. 120 °C er godt.
Fordel briketterne i
to bunker i hver sin side af grillen.
Sæt evt. en form med
æblejuice eller vand mellem glødebunkerne.
Formen skal placeres
direkte under kødet.
3. Læg et par
træstykker på glødebunkerne.
Anbring boven mellem
glødebunkerne, så den steger ved indirekte varme under lukket låg.
Tilsæt flere
glødende briketter og røgtræ hvert 45. minut, så temperatur og røg er stabile.
Pensl kødet med
barbecuesauce efter 4-5 timer.
4. Efter 5 timer
pakkes kødet ind i flere lag alufolie og tilberedes yderligere 2 timer.
Du behøver ikke at
tjekke midtertemperaturen, da hensigten med tilberedningen er at gøre kødet så
mørt, at du kan skære det ud med en gaffel.
Kødet er klart, når
det føles blødt ved berøring eller let løsner fra benet.
Riv eller skær kødet
i grove strimler, og server dem med skyen fra foliepakken, ekstra barbecuesauce
samt coleslaw.