Logo

Grillede spareribs

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Grillede spareribs 

 
Kun det bedste er godt nok. Tørmarinerede og langsom: grillede svineribs som disse, møre og saftige, sådan skal de være. Barbecuesaucen, som er foreslået i denne opskrift, er mildt krydret. Ønskes en stærkere sauce kan barbecuesaucen nedenfor benyttes.
6 personer

 
# Ingredienser
2 kødfulde rækker svineribs, ca 1,3 kg stykket
Krydret barbecuesauce (se nedenfor)

 
TØR HVIDLØGSKRYDDER-BLANDING
2 spsk hvidløgssalt
½ spsk paprika
½ spsk løgsalt
½ spsk sellerisalt
½ spsk lys farin (puddersukker)
1 tsk salt
½ tsk gurkemeje
½ tsk cayennepeber
Friskkværnet sort peber

 
# Tilberedning
1. Dagen før skal kødet marineres, og krydderblandingen tilberedes.
Bland alle ingredienser i en lille skål.
Gnid de to rækker ribben overalt med den tørre marinadeblanding,
til de er let dækkede.
Pak hvert ribben ind i et dobbelt stykke ekstra stærk stanniol.
Fold enderne godt sammen, så kødsaften ikke kan flyde ud, når de grilles.
Sæt ribbenene i køleskab natten over.

 
2. Næste dag tages ribbenene ud af køleskabet og står,
til de har fået stuetemperatur.
Imens forberedes grillen, der skal bruges, eller ovnen forvarmes.

 
3. Læg stanniolpakkerne på risten ca. 15 cm fra varmekilden.
Steges i 45 min.
Pakkerne vendes hvert 10.-15. min.
Kontroller, at stanniolet ikke brænder.
Barbecuesaucen tilberedes eller opvarmes, til den koger.

 
4. Pak ribbenene ud og læg dem på grillristen.
Fortsæt stegningen i 30-40 min, mens de jævnligt vendes og
pensles med barbecuesauce.
Ribbenene er gennemstegt, når kødsaften er klar, når man stikker
i kødet med spidsen af en kniv.
Serveres straks med den tiloversblevne sauce som dip.

 
BARBECUESAUCE
# Ingredienser
2 spsk olie eller smør
1 stort løg, meget fint hakket
2 fed hvidløg, meget fint hakket
3-4 dl tomatketchup
1 dl chilisauce
4 spsk mørk farin (puddersukker)
4 spsk citronsaft
1 spsk Worcestershiresauce
½ spsk Tabasco-sauce
salt og friskkværnet sort peber efter smag

 
# Tilberedning
For at tilberede saucen opvarmes olien i en gryde ved middel varme.
Tilsæt løg og hvidløg og lad det stege i 5-7 min under jævnlig omrøring
til løgene er bløde.
Rør de øvrige ingredienser i og skru ned for varmen.
Rør jævnligt og lad det småsimre 45 min, til saucen er tyknet.
Smag om nødvendigt til med mere krydderi.

 
✅ Her er grillABC med nemme opskrifter, og selvfølgelig lidt om Salat, Grønsager, Marinader, Saucer, Salsaer, Glaseringer, Rub og krydderi, Tilbehør, Info og Gode råd

 
Få gode smagsoplevelser med grillABC.dk. Vi hjælper dig med at lykkes med grillen.
Finder du ikke hvad du søger så prøv Grill / spid - kogebog.dk

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 1.070 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her