Vores opskrift er nem og giver en fantastisk smagfuld ret ❤
Vi hjælper dig med at lykkes på grillen.
En fajita er i det mexicansk køkken grillet kød, der normalt
serveres i en tortilla - prøv selv.
Fajitas er lejrbålsmad for sultne cowboys. Det texanske
touch er oksekød, avocado, tomater, spidskommen og tortillaer.
Til 4 personer.
# Ingredienser
2 spsk solsikkeolie, plus ekstra til at pensle med
revet skal af 1 lime
1 spsk limesaft
2 fed hvidløg, knuste
¼ tsk stødt koriander
¼ tsk stødt spidskommen
et nip sukker
675 g oksetyndsteg eller tyksteg i 2 cm tykke steaks
4 tortillaer (se en god opskrift her)
1 avocado
2 tomater, i tynde skiver
4 spsk syrnet fløde 9%
4 forårsløg, fintsnittede
salt og peber
* Tilberedning
1 Marinade:
Kom olie, limeskal og -saft, hvidløg, tørrede koriander, spidskommen, sukker samt salt og peber op
i en stor, fladbundet skål (ikke metal) og vend kødet godt i marinaden.
Dæk med film og stil
kødet på køl i mindst 6-8 timer og op til et døgn.
Vend det jævnligt undervejs.
2 Varm grillen godt
op.
Tag kødet op af
marinaden med en hulske, læg det på en smurt grillrist og grill det i 5 min,
hvis det skal være rødt, eller 8-10 min, hvis det skal være rosa.
Vend det jævnligt
undervejs og pensl det et par gange med ekstra marinade.
3 Varm i mellemtiden
tortillaerne ifølge anvisningen på pakken.
Pil avocadoen og
skær den i skiver.
4 Skær kødet i tynde
skiver på tværs af fibrene og fordel kødet i en stribe på hver af tortillaerne.
Fordel tomater og avocado oven på kødet, og slut af med en lille skefuld syrnet
fløde og et drys forårsløg.
Rul tortillaerne sammen
som fajitas og server straks.
INFO: Tortilla er et
fladbrød, som typisk laves af majsmel eller hvedemel. På spansk betyder
"tortilla" en "lille kage". De blev oprindeligt lavet af de
indfødte folk i Mellemamerika. Tortillas lavet med majsmel er den oprindelige
type af tortilla, som stadig er meget populær i Mexico og Mellemamerika.