Nachos, mexicansk ret af sprøde tortillachips serveret med
forskelligt tilbehør, fx smeltet ost, salsa, jalapenos, hakket chili,
guacamole, bønner, oliven og/eller løg. Nachos er oprindeligt tortillas, ost og
syltede jalapenos og intet andet. Nachos serveres især som forret eller snack.
Personer: 4. Forberedelse: 20 min. Tilberedning: 30 min.
Grillmetode: Indirekte.
Optænding - gas: Middel. Optænding - kul: ½ grillstarter.
Sværhedsgrad: Let.
Grilltemperatur: 180 °C. Udstyr: Kyllingeholder med bund
# Ingredienser
Nachos
cheddarost efter smag
grønne jalapenos
Salsa:
2 forårsløg
3 tomater
1 syrligt rødt æble
1 usprøjtet lime
1 rødløg
2 fed hvidløg
lidt frisk ingefær
2 spsk honning
1 spsk brun farin
½ spsk tomatpuré
*
I køkkenet
1. Skyl grønt og frugt, pil løg og hvidløg, og skræl
ingefæren.
Fjern top og bundpå forårsløgene.
Skær tomater, løg og æbler i fine tern, riv hvidløg, ingefær
og skallen af limen, og skær forårsløget i tynde skiver.
Vend det hele sammen, og lad gerne salsaen trække et par
timer inden servering.
Den kan også laves dagen før.
2. Hæld nachos i kyllingeholderens bund.
Riv cheddar, og drys osten over chipsene.
Fordel jalapenos i skiver over.
3. Hæld salsa i fordybningen i midten af kyllingeholderen
inden servering.
Ved grillen
1. Gør grillen klar til indirekte varme.
På en kulgrill skal du bruge en halv grillstarter med
klargjorte briketter, hvis du anvender kulgrill.
2. Stil kyllingeholderen midt på grillristen, læg låg på, og
grill nu, indtil osten er smeltet, nachosene har fået lidt farve, og salsaen
bobler.
Det tager omkring 15 minutter.