Logo

Vafler røde

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Vafler røde

 

Opskrift på røde vafler, måske inspireret af Ghita Nørby, som jo elsker at klæde sig i rødt. Vaflerne er også populære, fx med bær og flødeskum, dejligt.

 

Personer: 6. Forberedelse: 20 min. Tilberedning: 25 min. Grillmetode: Direkte/Indirekte.

Sværhedsgrad: Middel. Grilltemperatur: 240 °C. Udstyr: Vaffel- og sandwichjern, håndmikser

 

# Ingredienser

300 g hvedemel

150 g rørsukker

1½ tsk bagepulver

1½ tsk natron

2 tsk vaniljesukker

75 g smør

3 dl mælk

3 store æg

4 spsk rød frugtfarve

smør til stegning

flødeskum

friske bær

ahornsirup

*

 

I køkkenet

Rør de tørre ingredienser sammen i en skål.

Smelt smørret i en gryde ved svag varme.

Pisk mælken let i melblandingen med håndmikseren.

Rør et æg ad gangen i dejen og tilsæt frugtfarve.

Rør det smeltede smør i dejen.

 

Ved grillen

Klargør grillen til høj, direkte varme.

Sæt vaffel- og sandwichjernet på risten, og lad det varme op i ca. 5 minutter.

Smelt lidt smør i de fire felter på vaffeljernet, og fordel dejen, så hele overfladen er dækket med dej.

Luk jernet sammen, og bag vaflen i 1 minut.

Vend herefter jernet 180 grader, og bag videre i ca. 1 minut.

Vaflen skal kun lige være færdigbagt for at opnå en pæn rødlig farve.

 

Tips: Servér de bagte vafler med flødeskum, friske bær og ahornsirup.

Læg vaflerne enkeltvis på en rist, så de ikke bliver bløde.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 2.599 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her