Denne kartoffelsalat med grillede, halve kartofler, sprød
bacon og en skøn vinaigrette bliver et sikkert hit hjemme hos dig. Det er let
og hurtig at lave, og så passer den rigtig godt til kød fra grill, som kylling,
grillspyd eller koteletter, ja sikkert alt. (4-6 pers.)
#
1 kg små kartofler med skræl
250 g bacon i skiver (gerne hjemmeskåret af stykke)
6 spsk olie
1 fed finthakket hvidløg, måske 2
8 grønne asparges eller forårsløg
3 spsk æbleeddike
2 tsk brun farin
1 spsk frisk timian
salt og peber
*
Kog de små kartofler i letsaltet vand i 15-16 minutter, til
de er møre.
Hæld vandet fra, og vend kartoflerne med et par spiseskeer olie.
Lad kartoflerne køle helt ned. Herefter skæres de i halve.
Skær baconskiverne fint, og steg baconen sprød i en pande.
Tag bacontern op og hæld næsten alt bacon-fedtet ud, så der
kun er ca. en spiseske baconfedt tilbage i panden.
Lad panden køle ned, så den kun er lun.
Tilsæt herefter vineddike, hvidløg og brun farin og vend det
hele godt rundt, så alle baconresterne også kommer med i dressingen.
Pisk nu 4 spiseskeer olie i panden, lidt af gangen, så
dressingen samler sig med olien.
Grill kartoflerne med snitfladen nedad i 3-4 minutter, til
de har fået grillstreger, og grill de hele grønne asparges 10-12 minutter, til
de også har fået grillstreger hele vejen rundt.
Skær asparges i 2 cm stykker, og vend kartofler og asparges
i en skål.
Hæld dressingen fra panden over og drys med frisk timian.
Se nu er det lækkert og passer til dit kød.