Opskriften på en lækker grillmiddag er ligetil! Se
opskrifterne her og bliv inspireret. Fisk er godt og på grill er det bedre.
Rødfisk kan vist ikke blive bedre end her ...
Personer: 2. Forberedelse: 40 min. Tilberedning: 70 min.
Grillmetode: Indirekte. Sværhed: Middel. Grilltemperatur: 250 °C.
Kernetemperatur: 60 °C. Udstyr: Digitalt Stegetermometer, fiskevender.
# Ingredienser
2 hele rødfisk á ca. 350 g
1 lime
2 spsk vegetabilsk olie
salt og peber
Avocadosalsa:
2 avocado
2 tomater
½ rødløg
2 forårsløg
½ chili
1-2 spsk. citronsaft
1 lille håndfuld friske korianderblade
vegetabilsk olie
salt og peber
I køkkenet
Rens fiskene ved at skrabe skæl af med en kniv, og skyl dem
under koldt vand.
Pensl fiskene med olie, og krydr dem i bugen samt på ydersiden med salt og
peber.
Læg skiver af lime ind i bugen.
Læg fiskene i fiskevenderen, og luk den med et klik.
Avocadosalsa:
Skær avocado og tomater ud i tern.
Hak rødløget fint, skær forårsløg i fine strimler, snit
chilien fint, og hak korianderbladene groft.
Vend alle delene sammen til en salsa.
Smag salsaen til med limesaft, lidt olie og salt og peber, og server den til
fisken.
Ved grillen
Fyld grillstarteren ½ op med briketter, og klargør grillen
til høj varme, 240-250 °C.
Læg fiskevenderen på grillen, og grill fiskene i ca. 15 min.
på hver side, til de har opnået en kernetemperatur på 60 °C.
Tips: Du kan også tjekke om fisken er færdig ved at løfte
kødet på det tykkeste punkt lidt op, og se om benene er hvide. Er benene helt
hvide, er fisken færdig.
Rødfisken har en aborrelignende kropsform. Den har en
orangerød ryg med store, ru skæl, og den har store pigge, der dog ikke er
giftige. Dens øjne bliver presset ud, når den bliver trukket op af vandet pga.
trykket.
Rødfisken lever mest i kolde og dybe farvande. Rødfisken
lever af lyskrebs, torskeyngel, lodde og tanglopper.
Fanges som bifangst i trawl og rejetrawl. Sæson hele året.
Tilberedning og ernæring:
Kødet er meget fast og minder i smagen om krabbe. Rødfisken
får en meget flot farve, når den steges/grilles på skindet, der er skrabet fri
for skæl.
Rødfisken er en mager fisk. Den er særligt rig på selen.