Det er sjovt og hyggeligt at grille, både når man er mange og
få. Det er en lækker, sund og alsidig tilberedningsform, som bliver mere og
mere populær.
Til 4 portioner. Tilberedningstid: 20 min (plus 30 min marinering)
# Ingredienser
600 g andebryst uden ben
1 fed hvidløg
salt og peber
stødt ingefær
1¼ dl sherry
6 spsk sojasauce
1 babyananas
1 løg
1 gulerod
1 porre
2 spsk olie
1 spsk Maizena
4 spsk vineddike
2½ dl kødbouillon
1¼ dl ananassaft
* Tilberedning
1 Skyl andebrysterne, dup dem tørre, skær dem over på langs
og
skær dem i 1 cm tykke skiver.
2 Pil hvidløgsfeddet, skær det over og gnid kødstykkerne
hermed.
Drys peber og ingefær på andebrysterne.
3 Bland sherry og sojasauce og lad kødstykkerne marinere
heri i ca. 30 min.
4 Gør babyananassen i stand, skræl den og fjern stokken.
Skær ananassen i skiver.
5 Tag andebrystet op af marinaden, lad det dryppe godt af og
steg det på grillen i ca. 5 min sammen med ananasskiverne.
Vend jævnligt kød og ananas undervejs.
6 Pil løget og skræl guleroden.
Skær løget i ringe og guleroden i strimler.
Gør porren i stand og skær også den i strimler.
7 Varm olien op og svits grønsagerne heri.
Drys Maizena over og spæd med eddike og bouillon.
Bring det i kog og lad det simre ved svag varme i ca. 5 min.
Smag saucen til med salt og ananassaft.
Server den sammen med andebrystet og ananasskiverne.
Pr. portion ca. 1677 kJ/401 kcal. 35 g protein, 15 g fedt,25
g kulhydrater
✅ Her er grillABC med nemme
opskrifter, og selvfølgelig lidt om Salat,
Grønsager, Marinader, Saucer, Salsaer, Glaseringer, Rub og krydderi, Tilbehør, Info og Gode råd
Få gode smagsoplevelser med grillABC.dk. Vi hjælper dig med
at lykkes med grillen.
Finder du ikke hvad du søger så prøv Grill / spid -
kogebog.dk