Flæskesteg på grill er en lækker måde, at lave kamsteg på.
Den bliver mør og saftig, og får den perfekte og grillede smag.
Personer: 4. Forberedelse: 1 time. Tilberedning: 1,5 time.
Sværhedsgrad: Middel.
Grilltemperatur: 250 °C
# Ingredienser
1 kamsteg á 2 kg
salt
Grillet spidskål:
1-2 spidskål
½ dl olie
3 spsk hvidvinseddike
salt og peber
10 hindbær
*
I køkkenet:
1. Krydr kamstegen med salt – sørg for, at der kommer salt
ned mellem
sværene.
Læg den i stegholderen.
2. Skyl nu kålen, hvorefter du skærer den i kvarte – lad
stokken sidde.
Pisk olie, hvidvinseddike, salt og peber sammen.
Skyl og afdryp hindbærrene, og mas dem ud i vinaigretten.
Ved grillen:
1. Gør grillen klar til indirekte varme, og lad den blive
godt varm.
Hvis du griller på kulgrill, skal du bruge det, der svarer til én grillstarter
klargjorte briketter.
2. Sæt stegholderen midt på grillristen, læg låget på
grillen, og grill stegen i
halvanden time.
Hvis sværen er sprød, tages stegen af, så den kan hvile,
mens du griller spidskålene.
Er den derimod ikke sprød, lader du den ligge, til den er
sprød.
3. Læg de kvarte spidskål på den smurte rist med snitfladen
nedad.
Grill dem ved direkte varme, til de har fine grillstreger og er næsten møre.
Det tager omkring fem minutter – der må gerne stadig være
lidt bid i dem.
Servér stegen i skiver med grillet spidskål, og hæld hindbærvinaigretten
over kålen.