Grillede caribiske koteletter med kokosris og grøn salat -
En opskrift fra grillABC - en kogebog med mange forskellige grillopskrifter. Til
4 Personer
# Ingredienser
4 svinekoteletter med skaft
4 spsk mørk muscovado-sukker
4 spsk appelsin- eller ananasjuice
2 spsk jamaicarom
1 spsk kokosmel
½ tsk stødt kanel
Tilbehør:
diverse grøn salat,
Kokosris:
225 g basmati ris
4½ dl vand
1½ dl kokosmælk
4 spsk rosiner
4 spsk ristede jordnødder eller cashewnødder
2 spsk kokosmel, ristet
salt og peber
*
I køkkenet
Puds evt. overflødigt fedt af koteletterne og læg dem i et
fladbundet fad (ikke metal).
Kom sukker, frugtjuice, rom, kokosmel og kanel op i en skål,
og rør til sukkeret er opløst.
Fordel marinaden over kødet, dæk med film og stil det på køl
i mindst 2 timer, eller gerne natten over. (gerne i en plast-frysepose).
Kokosris:
Skyl risene i rindende koldt vand, kom dem op i en gryde
sammen med vand og kokosmælk og bring det langsomt i kog.
Rør rundt, læg låg på og skru ned for varmen.
Lad risen simre i 12 min, eller til den er mør, og væden er
absorberet.
Løsn risene ved at røre igennem dem med en gaffel.
Vend rosiner og nødder i risen, krydr med salt og peber og
drys kokossen over.
Ved grillen
Varm grillen godt op.
Tag kødet op af marinaden, men stil marinaden til side til
senere.
Grill koteletterne på grillristen i 15-20 min.
Pensl flittigt med marinaden undervejs.
Anret koteletter og ris på varme tallerkener og server
straks med diverse grøn salat til.