Det er ikke sød barbecue marinade, men en udsøgt
krydderiblanding, som kyllingerne bliver krydret med. Kyllingerne bliver
tilberedt på roterende grillspyd i ca. ¾ time kun penslet med krydderolien
4 Portioner
#
2 kyllinger, 1000-1200 g
4 skiver citron uden skræl
1 bdt krydderurter, fx timian, basilikum, estragon,
løvstikke og citronmelisse
salt og peber
kyllingelever og -hjerte
10 g smør
krydderolie til pensling
TILBEHØR: Grøn salat med kartofler.
*
Tør kyllingerne indvendig med papir fra køkkenrullen.
Drys dem med salt og peber og læg citronskiver, en
krydderbuket af nævnte krydderier samt ristet kyllingelever og hjerte i
kyllingerne.
Træk halsskindet ned og fastgør med kødpind.
Luk kyllingen med kødpinde. Skær de to yderste vingeled af
og fastgør vinger og lår med kødpinde.
Pensl kyllingerne med krydderolie og sæt dem på det
roterende spid.
Sæt spiddet på den lodrette grill og grillsteg kyllingerne
ca. 45-50 min.
Pensl dem ofte med krydderolie og drys fint salt på under
stegningen.
Sæt kyllingerne tæt ved gløderne de første 5 min., og
derefter længere fra.
Ryk dem tættere ved gløderne de sidste minutter, hvis de
ikke er sprøde.
Læg kyllingerne på et bræt, og skær dem i halve eller
kvarte.
Server dem med grøn salat med kartofler.
Krydderolie:
En dusk af de nævnte krydderurter, ca. halvt så
meget timian og løvstikke som de øvrige, ribbes for stilke og hakkes og blandes
med 1½-2 dl olie.
Kan også findeles på en blender i olien.
Den olie, som ikke bruges, kan opbevares i køleskabet og
bruges til anden grillmad.
Grøn salat med kartofler:
#
1 icebergsalathoved
½ kg nye kartofler
2-3 tomater
1 peberfrugt
olie/vineddikemarinade
*
Den snittede salat blandes med kartoffelskiver, tomatbåde og
peberstrimler og blandes i en vel krydret olie/vineddike marinade.
VARIATION AF RETTEN
1. ESTRAGONKYLLlNG:
Kyllingerne fyldes med en stor dusk frisk estragon, 25 g
smør, 2 skiver skrællet citron, salt og friskkværnet peber.
Behandles og steges som spidstegt kylling.
Pensles med olie tilsat estragon og pensles med estragonblade
dyppet i olien.
Serveres med Kartoffelsalat eller grøn salat med
kartofler.
2. Som anvist ved estragonkylling kan enhver anden
krydderurt anvendes alene, og kyllingen får derved navn af urten.
Kartoffelsalat
#
750 g kartofler, kogte
1 salatagurk og/eller peberfrugt
1 æg
persille
Dressing:
1 revet løg
4 spsk olie
2-3 dl ymer/ylette
2 spsk bearnaiseessens
2-3 spsk koncentreret tomatpuré
1 tsk lys dijonsennep
salt og peber
Pisk dressing sammen.
Vend kogte kartofler skåret i terninger, 3 dl terninger af
salatagurk og/eller peberfrugt i.
Smag salaten til.
Drys hakket hårdkogt æg og persille over ved anretningen.