Logo

Pizza Tarte Flambée med ost, løg og bacon

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Pizza Tarte Flambée med ost, løg og bacon

 

Tarte Flambée er en sprød Alsace-pizza med münster-ost, bacon, løg og cremefraiche samt rucolasalat

 

Forberedelse: 45 min. Tilberedning: 10 min. Grillmetode: Indirekte. Sværhedsgrad: Middel.

Grilltemperatur: 230*250 °C. Udstyr: bagesten

 

# Ingredienser

Dej:
1 spsk olie
60 ml vand
1 knivspids salt
125 g mel

 

Topping:
75 g gourmetbacon i små stykker/tern

100 g cremefraiche
salt og peber
1 rødløg
150 g Münster-ost (eller anden rødkitost)
1 håndfuld valnødder, hakkede
1 spsk kommenfrø (kan udelades)
1 æble, surt

 

Salat:
1 bundt rucola
1 lille skalotteløg
1 spsk honning
1 spsk citronsaft
2 spsk olie
salt og peber

*

I køkkenet

Bland alle ingredienserne til dejen sammen.

Ælt dejen, til den er mør, og sæt den til side.
Rul dejen ud, til den er meget tynd, smør cremefraichen på den, og krydr med salt og peber.
Skræl løget, og skær det i tynde ringe.
Rist bacon med 1 spsk smør på en pande.

Skær osten i tynde skiver, skræl æblet, og skær det i tern på ca 1x1 cm, og fordel det hele på dejen.
Hak valnødderne, og fordel dem og evt kommenfrøene over dejen.

Skyl og tør salaten.

Skræl løget, og hak det meget fint.

Bland honning og citronsaft, og tilsæt langsomt olie til blandingen, mens du rører rundt.

Smag til med salt og peber.

Mariner salaten i vinaigretten i en skål.

 

Ved grillen

Varm grillen op (indirekte varme) til 230 °C.
Læg bagestenen på risten, og lad den blive varm.

Bag derefter din tarte flambée under låg i 10 minutter, indtil overfladen er sprød.
Skær tærten i pæne stykker, og server den med den marinerede salat på en tallerken. 

 

Info: I Tyskland hedder konceptet en Flammkuche, Pissaladière i Nice, Tarte Flambée i Alsace og pizza i Italien. De fås i flere varianter, men fælles er en tynd, sprød dej og creme fraiche. Bacontern er klassisk og så sødmen fra meget tynde skiver løg.

 

Flammkuchen er en over 200 år gammel, tysk fransk specialitet fra Pfalz / Baden og Alsace. Den ligner en meget tynd pizza. Den traditionel Flammkuchen kendetegnes ved at have et lag af fromage blanc, med løg og bacon ovenpå. Flammkuchen har dog udbredt sig i mange lande og findes i utallige variationer som snack, hovedret og dessert.

 

Historie: den overleveret opskrifts historie varierer lidt. Den mest udbredte fortælling er, at den simple dej brugtes som temperatur måler for at se om brødovnen var varm nok, i mangel af termometer. Dejen blev rullet meget tynd ud, sat i ovnen og skulle have et vist udseende efter et vist tid. Med tiden udviklede sig så traditionen at lave en Flammkuchen, som oversat betyder flamme kage. På alsacisk Flammekueche, på fransk Tarte Flambée

 

Vintips: Tarte Flambée smager skønt sammen med fyldig champagne eller riesling fra både Alsace, Mosel, Rheingau eller Østrig. Den går også udemærket til en tør, cremet sydfransk rosé.

 

Se info om pizza her 

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 2.683 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her