Dejlig lækker og smagsfuld opskrift på Bøf Stroganoff af
oksefilet og serveret med cremet og blød kartoffelmos til - Få opskriften her.
Personer: 4. Forberedelse: 30 min. Tilberedning: 20 min.
Grillmetode: Direkte.
Sværhedsgrad: Middel. Grilltemperatur: 200 °C. Udstyr:
Stegegryde
# Ingredienser:
800 g oksefilet
3-4 spsk edelsüss paprika
3-4 løg
2 spsk smør
300 g champignon
5-6 tykke skiver bacon
2 spsk koncentreret tomatpuré
½ liter fløde
salt og peber
*
I køkkenet:
Skær kødet i strimler á 4-5 cm, dub dem tørre og drys
paprika over.
Hak løgene, og skær bacon i strimler.
Rens champignonerne.
Ved grillen:
Klargør grillen til direkte, høj varme.
Placer gryden på grillristen, og varm gryden op i ca. 5 min.
Smelt smørret, og steg løgene klare.
Tag dem op, og stil dem til side.
Rist bacon og champignoner, tag dem op og stil dem til side.
Steg kødet i det fedt, der er tilbage i gryden, og rør godt
rundt, så paprikaen ikke brænder fast.
Tilsæt et par skefulde tomatpuré, når kødet er fast i
konsistensen.
Hæld fløde over kødet, læg låget på gryden og kog det i ca.
5 min.
Tilsæt løg, bacon og champignoner, og kog hele igen igennem
i ca. 5 min.
Smag til med salt og peber.
Tips: Server retten med kartoffelmos.