Logo

Kølig gazpacho af grillede grønsager

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kølig gazpacho af grillede grønsager

 

Gazpacho er en spansk grønsagssuppe, som spises kold. Traditionelt set laves Gazpacho af olie, eddike, tomater, agurk, peberfrugt og løg som alle blendes til suppe.

Forberedelsestid 20 min. Afkølingstid Mindst 8 timer. Grilltid 10-12 min.

Til 4-6 personer

 

# Ingredienser

6 store blommetomater

3 mellemstore røde peberfrugter

2 mellemstore rødløg, pillet

rapsolie

1 tsk groft havsalt

¼ tsk friskkværnet sort peber

5 dl tomatsaft, plus lidt mere til at fortynde

4 spsk hakkede, friske basilikumblade

1 spsk sherryeddike

¼ tsk tabasco

¼ agurk, skrællet, halveret på langs og udkernet

125 g cremefraiche (18 %)

 

* Tilberedning

1. Forbered en to-zone-grill til middel varme (se anvisning).

 

2. Fjern tomaternes stilkefæste, skær tomaterne over på langs

og udkern dem.

Skær peberfrugterne i brede strimler på langs, rens og skyl dem.

Skær løgene i 1 cm brede ringe.

Stil 2 strimler peberfrugt og 2 løgringe til side i køleskabet;

de skal senere hakkes fint som garniture.

Halver de resterende tomater, pensl peberfrugtskiver og løgringe

med lidt olie og krydr med salt og peber.

 

3. Rens grillristen grundigt. Grill tomater og peberfrugter 5-8 min

over direkte middel varme med lukket låg, til skindet bobler op,

og frugtkødet er mørt.

Vend dem et par gange og flyt dem, så de bliver ensartet møre.

Grill samtidig løgringene over direkte middel varme i 10-12 min,

til de er smukt brune og sprøde.

Vend dem en gang eller to og flyt dem, så de steges jævnt.

Tag grønsagerne af grillen og lad dem køle af i en skål.

Fjern evt. forkullede dele.

 

4. Purér grønsagsstykkerne portionsvis i en foodprocessor med

tomatsaft og den ansamlede grønsagssaft.

Stil det køligt i mindst 8 timer, helst natten over.

 

5. Tjek konsistensen på den afkølede grønsagspuré og

fortynd med lidt tomatsaft, hvis den er for tyk.

Rør til sidst hakket basilikum, eddike og tabasco i.

Smag yderligere til med eddike, tabasco, salt og peber.

 

6. Hak de resterende løgringe og peberfrugtskiver samt

den halve agurk fint.

Anret gazpachoen kold eller stuetempereret i suppeskåle.

Pynt med en klat cremefraiche og de hakkede grønsager og server.


Kølig gazpacho af grillede grønsager 

1 Vælg peberfrugter med flade sider, så er det

lettere at fjerne ribber og stilkefæste.


Kølig gazpacho af grillede grønsager 

2 Jo fladere siderne er, jo mere overflade bliver

der karamelliseret på den hede grillrist.


Kølig gazpacho af grillede grønsager 

3 Blommetomater med fast frugtkød bevarer faconen,

når de grilles, også når skindet bobler op.

 

✅ Her er grillABC med nemme opskrifter, og selvfølgelig lidt om Salat, Grønsager, Marinader, Saucer, Salsaer, Glaseringer, Rub og krydderi, Tilbehør, Info og Gode råd

 

Få gode smagsoplevelser med grillABC.dk. Vi hjælper dig med at lykkes med grillen.

Finder du ikke hvad du søger så prøv Grill / spid - kogebog.dk

 


  


Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 944 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her