Logo

T-bone-steaks med avocadosalsa

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

T-bone-steaks med avocadosalsa 

 
Den bedste opskrift på grillet T-bone-steak med vidunderlig avocadosalsa. En fantastisk kombination som vil imponere din nabo eller dine venner
Forberedelsestid 20 min. Trækketid 2 timer. Grilltid 10-12 min. Til 4 personer

 
# Ingredienser
2 T-bone steaks, hver på 450-550 g 
og 3 cm tykke, befriet for overflødigt fedt
rapsolie
2 spsk grofthakket hvidløg
2 tsk groft havsalt
1 tsk friskkværnet sort peber

 
TIL SALSA
2 modne avocadoer, skær frugtkødet
i små terninger eller mos det
200 g tomater, i små terninger
4 forårsløg, hakket fint (kun det hvide og lysegrønne)
2 spsk friskpresset limesaft
2 spsk finthakkede friske basilikumblade
1 spsk rapsolie
1 tsk finthakket hvidløg
1 tsk finthakket jalapeño-chili
¾ tsk groft havsalt
¼ tsk worcestersauce
¼ tsk friskkværnet sort peber

 
* Tilberedning
1. Rør salsa-ingredienserne godt sammen i en mellemstor skål.
Lad salsaen trække et par timer ved stuetemperatur før servering.

 
2. Læg det grofthakkede hvidløg i en bunke på et skærebræt og
drys 1 tsk havsalt over.
Hak nu hvidløget fint og kvas det samtidigt med den flade side
af knivbladet, så hvidløg og salt bliver til en pasta
(se hvordan på billederne nedenfor).

 
3. Forbered en to-zone-grill til høj varme (se anvisning).

 
4. Pensl kødet let med olie på begge sider, smør derefter et lag
hvidløgspasta på og drys jævnt med det resterende salt og peber.
Lad kødet trække 20-30 min ved stuetemperatur, før det grilles.

 
5. Rens grillristen grundigt.
Brun kødet over direkte høj varme med lukket låg i ca. 6 min.
Vend bøfferne en gang og flyt rundt på dem, så de grilles jævnt.
Grill så bøfferne videre over indirekte høj varme med lukket låg,
til de er stegt efter ønske, det er fx 4-6 min for en
rosa/rød (medium/rare) bøf.
Flyt rundt på kødet, så alt tilberedes jævnt.
Vær opmærksom på, at bøffernes filetside skal vende væk fra
de hede gløder, så den ikke får for meget.
Tag bøfferne af grillen og lad dem trække i 3-5 min.

 
6. Skær kødet i skiver og server det varmt sammen med salsaen.


T-bone-steaks med avocadosalsa 

1. Hak hvidløgsfeddene groft på et skærebræt.


T-bone-steaks med avocadosalsa 

2. Drys hvidløget med groft salt.


T-bone-steaks med avocadosalsa 

3. Kvas hvidløget til en pasta vha. groft havsalt og trykket fra knivbladet.

 
✅ Her er grillABC med nemme opskrifter, og selvfølgelig lidt om Salat, Grønsager, Marinader, Saucer, Salsaer, Glaseringer, Rub og krydderi, Tilbehør, Info og Gode råd

 
Få gode smagsoplevelser med grillABC.dk. Vi hjælper dig med at lykkes med grillen.
Finder du ikke hvad du søger så prøv Grill / spid - kogebog.dk

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 1.032 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her