Et lille drys kanel. Den lidt sødere og krydrede version af
snobrødet spises med sødt til, det er altid et hit, når du laver bål eller har
grillen tændt. Det vil børnene elske ...
Personer: 4. Forberedelse: 1 time og 15. min. Tilberedning:
10-30 min. Grillmetode: Direkte.
Optænding - gas: Middel. Optænding - kul: ½ grillstarter.
Sværhedsgrad: Let.
# Ingredienser
50 g smør
50 g gær
6 dl (lunkent) vand
2 tsk salt
2 spsk honning
1 tsk stødt kanel
2 tsk stødt kardemomme
300 g havregryn
350 g hvedemel
*
I køkkenet
Smelt smørret.
Opløs gæren i vandet.
Tilsæt smør, salt, honning, kanel, kardemomme og havregryn -
rør til salt og honning er opløst.
Tilsæt melet og ælt dejen godt sammen på et meldrysset bord – dejen skal være
så blød, at man lige netop kan forme brød af den med mel på fingrene.
Lad dejen hæve til dobbelt størrelse, ca. 1 time.
Sæt den i køleskabet, hvis den skal stå længere tid.
Ved grillen
Grillen gøres klar med direkte varme.
Lav dejklumper af størrelse som en mellemting mellem
tennisbolde og bordtennisbolde, og tril ikke for tykke pølser af dem.
Sno dem rundt om spiddet og grill brødene langsomt over kullene.
Servér med smør til.