Logo

Oksechili med majsbrød, cremefraiche og peanuts

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Oksechili med majsbrød, cremefraiche og peanuts

 

Helt autentisk, så spiste "cowboy'erne" gerne chili rundt om lejrbålet, og de dyppede store lunser nybagt majsbrød i chilien. Vil du også være lidt cowboy, så er chilien og majsbrødet her

 

Personer: 6. Forberedelse: 30 min. Tilberedning: 90 min. Grillmetode: Direkte/Indirekte.

Sværhedsgrad: Let. Grilltemperatur: 220 °C. Udstyr: Stegegryde, brødform 

 

# Ingredienser

1,5 kg oksekød, fx bov eller tykkam
3 store løg
5 fed hvidløg
3 spsk olie
1 spsk paprika
200 g tomatpuré
1,2 kg hakkede tomater
1,2 kg bagte bønner
200 g gorgonzola
2,5 dl vand
Sambal oelek
salt og peber

 

Et stort majsbrød:

20 g gær
½ l koldt vand
2 tsk groft salt
1 spsk honning
250 g groft majsmel
750 g hvedemel
1 dl olie

*

 

I køkkenet

Fjern fedt og sener fra kødet.

Skær derefter kødet i tern på ca. 2 cm.

Skræl løgene, og hak dem fint. Pil og pres hvidløget.

 

Ved grillen

Klargør grillen til direkte, høj varme.

Brug kulbakker, så det er nemt at skifte til indirekte varme.

Anbring stegegryden i risten, og luk låget til grillen, så stegegryden varmes godt op.

Hæld olie i stegegryden.

Vent, til olien er godt varm, og brun så kødet.

Tilsæt løg og hvidløg, og steg dem af i et par minutter.

Tilsæt paprika og tomatpuré, mens du rører rundt.

Fortsæt med at røre rundt, til ingredienserne er godt blandet sammen.

Tag stegegryden af risten, og flyt kulbakkerne ud til hver side, så du kan fortsætte tilberedningen med indirekte varme.

Sæt stegegryden tilbage i risten, tilsæt derefter hakkede tomater, bagte bønner og vand.

Sæt låget på stegegryden, og luk låget til grillen.

Lad retten stå og simre i omkring 45 min., indtil kødet er mørt.

Rør rundt med jævne mellemrum.

Rør nu osten i, og lad retten stå i yderligere 15 min.

Smag til med sambal oelek, salt og peber.

Servér med majsbrød, cremefraiche og saltede peanuts

 

Tips: Tilsæt mere vand, hvis chilien bliver for tyk.

Du kan også bruge hakket oksekød i stedet for skært oksekød.

 

Det originale amerikanske majsbrød er bagt i en ovnfast form og serveret i stykker som tilbehør til mange retter, herunder chili con carne.

 

Oksechili med majsbrød, cremefraiche og peanuts

 

Fremgangsmåde til majsbrød:

Smør en 3-liters brødform grundigt.

Udrør gæren i det kolde vand.

Tilsæt salt, honning og de to slags mel.

Ælt dejen jævn og tilsæt olie.

Ælt videre, til alt olien er optaget af dejen, og den virker blød og smidig.

Stræk dejen aflang og læg hver ende 1⁄3 ind over midten.

Stræk igen og gentag foldningen.

Træk dejen forsigtigt ud i bageformens længde og læg den til hævning i formen med husholdningsfilm over.
Lad dejen hæve uforstyrret i ca. 2½ time ved stuetemperatur, eller til den når formens kant.

 

Forvarm grillen til 225 °C og bag brødet i 25-30 min ved indirekte varme.

Bank på overfladen, inden du tager brødet ud - det skal lyde hult for at være færdigt.

 

Info: Der er ingen gluten i majskerner, og derfor kan majsmel ikke bruges alene, men må altid blandes med en vis del hvedemel, hvis brødet skal blive luftigt. Brødet er dejligt nybagt, og dagen efter er det stadig blødt og fint til sandwich i madpakken. Du kan også riste skiverne sprøde og bruge dem som tilbehør, fx til en suppe eller en simreret.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 2.916 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her