Laksespid er perfekte sammen med et godt brød eller til frisk salat. En let og velsmagende grillret, fisk med meget smag.
Hovedret 4 personer
# Ingredienser
400 g laksefilet fra midterstykket, hvor kødet er ensartet i
tykkelsen
1 grøn peberfrugt
½ courgette
4 perleløg
8 store rejer
saften af ½ citron
salt og friskkværnet peber
½ tsk stødt koriander
lange træspid
* Tilberedning:
Skær laksefileten i terninger på 2 x 2 cm, og
skær peberfrugt og courgette i hver otte stykker.
Fordel laksetern, peberfrugt, courgette og perleløg på de
fire lange spid, der sluttes i hver ende med en stor reje.
Læg spiddene i en flad skål eller bradepande.
Rør citronsaft sammen med salt. peber og koriander, og
dryp det over spiddene.
Lad dem ligge køligt i ½-1 time, og
grill dem tæt ved gløderne i ca. 4 min på den ene side og
4 min på den anden side.
Server fx laksespiddene med godt brød eller en frisk salat
til.
✅ Her er grillABC med nemme
opskrifter, og selvfølgelig lidt om Salat,
Grønsager, Marinader, Saucer, Salsaer, Glaseringer, Rub og krydderi, Tilbehør, Info og Gode råd
Få gode smagsoplevelser med grillABC.dk. Vi hjælper dig med
at lykkes med grillen.
Finder du ikke hvad du søger så prøv Grill / spid -
kogebog.dk