Har du ikke en kuglegrill, så del kyllingen i 4 eller 8
stykker, stop fyld ind under skindet, og grill brystet ca. 20 min på hver side
og lårene ca. 25 min på hver side.
Hovedret til 6 personer
# Ingredienser
1 hel hanekylling eller økologisk kylling
revet skal af 1 usprøjtet citron
½ hakket chili uden kerner
½ bundt finthakket persille
1-2 fed hvidløg, finthakket
groft salt og friskkværnet peber
1 dl hvidvin (eller vand)
Basilikumkartoffelsalat:
1 kg små faste kartofler
1 bundt rucola
1 bundt basilikum
6 blade romainesalat
250 g små cherrytomater
½ dl små sorte oliven
lidt parmesanost i flager
Dressing:
saften og evt. skal af 1 usprøjtet citron
1 spsk olie
1 fed knust hvidløg
groft salt og friskkværnet peber
* Tilberedning:
Skær et lille snit i kyllingens skind, der hvor kyllingen
hviler,
dvs. ved den nedre kant af brystet.
Citronskal, chili, persille og hvidløg blandes og stoppes
ind under skindet.
Gnid med salt, peber og hvidvin.
Kuglegrillen tændes op med briketter, som lægges langs
siderne.
Sæt en drypbakke i midten af grillen.
Grill kyllingen i fem kvarter, og vend den hvert kvarter.
Kyllingen skal være gennemstegt og må kun afgive klar saft,
når du prikker i låret med en gaffel.
Basilikumkartoffelsalat:
Skrab kartoflerne, og kog dem otte min i saltet vand.
Overhæld dem med koldt vand, og halver dem.
Hæld lidt af citronsaften og olien fra dressingen ved, og
vend kartoflerne nænsomt rundt. Drys med salt og peber.
Bag kartoflerne i ovnen ved 200 °C i 10 min.
Skyl salaterne, del dem i passende stykker, og
læg dem i et stort fad.
Hak basilikum (gem lidt til pynt].
Skær cherrytomaterne i halve.
Pisk dressingen sammen.
Vend tomater, oliven, basilikum og dressing rundt i de varme
kartofler,
som herefter fordeles over salaterne i fadet.
Pynt med basilikum og parmesanost.
✅ Her er grillABC med nemme
opskrifter, og selvfølgelig lidt om Salat,
Grønsager, Marinader, Saucer, Salsaer, Glaseringer, Rub og krydderi, Tilbehør, Info og Gode råd
Få gode smagsoplevelser med grillABC.dk. Vi hjælper dig med
at lykkes med grillen.
Finder du ikke hvad du søger så prøv Grill / spid -
kogebog.dk