"Fügassa" kalder man Focaccia-brødet i Ligurien,
hvor denne italienske specialitet stammer fra. Der er tale om et højest 2 cm
højt blødt brød med sprød skorpe, der "dekoreres" med god olivenolie
og groft salt.
Personer: 4. Forberedelse: 45 min. Tilberedning: 30 min.
Grillmetode: Indirekte.
Sværhedsgrad: Middel. Grilltemperatur: 250 °C. Udstyr:
Kyllingeholder eller bradepande
# Ingredienser
15 g gær
1 tsk sukker
10 g salt
¾ dl olivenolie
2¼ dl vand
150 g durum
225 g hvedemel
Topping:
havsalt
frisk rosmarin
¾ dl olivenolie til formen
*
I køkkenet
Opløs gæren i vandet.
Tilsæt sukker, salt, olie og de to slags mel lidt ad gangen.
Ælt dejen grundigt.
Bland resten af melet i lidt efter lidt så dejen lige
slipper skålen.
Den må ikke blive for fast og tør.
Hæld dejen i kyllingeholderen, der er smurt grundigt med olie – uden at trykke
den ud.
Vend dejen, så den bliver smurt med olie på begge sider.
Lad dejen hæve til dobbeltstørrelse et lunt sted.
Vend dejen, og tryk den ud i hele kyllingeholderen, inden du
trykker små fordybninger i dejen med fingrene.
Drys med havsalt og frisk rosmarin, som du har skyllet og
aftørret på forhånd.
Nu skal brødet hæve yderligere 15 minutter, inden det bages.
Ved grillen
Gør grillen klar til indirekte varme – ca. 250 °C.
Sæt kyllingeholderen midt på risten, sæt låg på grillen, og lad den nå cirka
200 °C.
Bag brødet omkring 25-30 minutter.
INFO: Oprindeligt spiste man Focaccia både som morgenmad,
som tilbehør til aperitiffen og som en del af forretterne.
Aperitiffen kunne være et glas godt ligurisk hvidvin - det hedder på dialekt
"u gianchettu" og blandingen siges at virke positivt ind på
fordøjelsen!
"Hard-core"-focaccia-nydere påstår også, at Focaccia kan dyppes i den
italienske morgenkaffe, der består af sort kaffe med varm mælk.
Det er ret specielt, da mad med salt traditionelt er bandlyst fra
morgenmåltidet.
Focaccia di Recco
Kystbyen Recco lægger navn til en Focaccia-variant, der laves med crecenza-ost
i midten.
Den klassisk focaccia kun med salt...