Disse
lakrids-tranebær småkager er super populære og
lette at lave – prøv dem! Sprøde, krydrede og med lidt at tygge
på, når man bider i dem. En virkelig lækker lille sag, når du har en svaghed
for lakrids
Personer: 10. Forberedelse: 20 min. Tilberedning: 15 min.
Grillmetode: Direkte.
Sværhedsgrad: Middel. Grilltemperatur: 220 °C. Udstyr:
Bagesten m/ bageplade og bagepapir
# Ingredienser
500 g hvedemel
1 tsk bagepulver
60 g lakridspulver
125 g tørrede tranebær
375 g koldt smør
500 g rørsukker
2 æg
*
I køkkenet
Sigt mel sammen med bagepulver i en røreskål.
Tilsæt lakridspulver, finthakkede tranebær og smør i små
tern.
Ælt til smørret ikke kan mærkes mere.
Tilsæt sukker og æg.
Ælt til dejen samler sig.
Del dejen i klumper på 500 g.
Rul hver klump dej til ruller.
Pak rullerne ind i bagepapir og frys dem, til de er hårde.
Skær rullerne i tykke skiver og læg dem på bageplade beklædt
med bagepapir.
Ved grillen
Klargør grillen til direkte varme.
Læg pizzasten på grillen, og stil bagepladen med småkagerne
på stenen.
Bages i 12-15 min. til de er gyldne.