Logo

Cajunkylling

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Cajunkylling

 

Vores opskrift er nem og giver en fantastisk smagfuld ret Vi hjælper dig med at lykkes på grillen. De bedste opskrifter fås på grillABC.dk - prøv selv.

Til 4 personer

 

# Ingredienser

4 store kyllingeunderlår
4 kyllingeoverlår

2 friske majskolber, uden blade og silke
75 g smør, smeltet

et par kviste bredbladet persille

 

Krydderblanding:
2 tsk løgpulver

2 tsk paprika

1½ tsk salt

1 tsk hvid løgs pulver
1 tsk tørret timian

1 tsk cayennepeber

½ tsk fintmalet sort peber
½ tsk fintmalet hvid peber
¼ tsk stødt spidskommen

 

* Tilberedning

1 Varm grillen godt op.

Skær 2-3 skrå snit i begge slags kyllingelår med en skarp kniv og læg dem i et stort fad.

Skær majskolberne i 4 cm tykke skiver og kom dem op i fadet.
Rør alle ingredienserne til krydderblandingen sammen i en lille skål.

 

2 Pensl kyllingen og majsen med smeltet smør og drys krydderblandingen over.

Vend det hele godt sammen.

 

3 Grill kyllingen ved jævn-stærk varme i 15 min, læg derefter også majsene på og grill videre i 10-15 min, eller til kyllingen er gennemstegt og begynder at blive mørk i kanterne.

Vend majs og kylling jævnligt undervejs.

 

INFO: Cajun er en etnisk betegnelse for den fransktalende befolkning i staten Louisiana i USA. De stammer fra de franske kolonister, der i 1755 blev fordrevet af briterne fra den franske koloni Acadia i New Brunswick, Nova Scotia og Newfoundland, der nu hører under Canada. Mange slog sig ned i den sydlige del af den franske koloni Louisiana. Der blev snart blandet op med de tidligere indvandrede fransktalende indbyggere.

 

Frankrig måtte i 1762 også afstå Louisiana til Spanien, men få spansktalende slog sig ned i dette store territorium. Louisiana vest for floden Mississippi blev igen afstået til Frankrig i 1800, men førstekonsul Napoléon Bonaparte solgte det til USA i 1803. Til trods for at engelsk efterhånden blev det dominerende sprog i Louisiana, har den fransktalende minoritet beholdt deres sprog og kultur. De fordrevne fra Acadia, les cadiens, gav navn til hele områdets franske dialekt, som kaldes le français cadien. Sproget blev officielt i staten Louisiana i 1980, og allerede i 1971 blev 23 af statens 64 paroisses anerkendt som regionen Acadiana.

 

Det franske cadien blev senere anglificeret til cajun. Med årene udviklede der sig en særpræget cajun-kultur, der stort set er forblevet uberørt af den gængse amerikanisering, selv om andre kulturelle strømninger i USA også har øvet lidt indflydelse. De frigivne slaver af afrikansk oprindelse, der slog sig ned i området i kølvandet på borgerkrigen, tog meget af cajunkulturen til sig.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 2.263 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her