Grillet andebryst med spændende rødvinssauce med appelsin.
Klar til servering anrettet ovenpå kartoffelmos og en bund af karamelliserede
løg
Forberedelse 15 min + 1 times marinering. Stegetid 15 min. 4
personer
# Ingredienser
4 andebryster uden ben
1 stor appelsin, revet skal og saft
1 fed hvidløg, knust
1 skalotteløg, finthakket
1 laurbærblad
2,5 dl rødvin
2 spsk balsamicoeddike
1 tsk sukker
salt og friskkværnet sort peber
3 spsk ribsgelé
* Tilberedning
1. Brug en skarp kniv og fjern alt overflødigt fedt eller
skind,
der hænger ud over kanten af kødet (se tip fra kokken
nedenfor).
Rids fedtet i rombemønster helt ind til kødet.
Læg kødet i et enkelt lag i et fladt fad, fordel den revne
appelsinskal
og gnid den ind i fedtet.
Drys hvidløg og skalotteløg over, læg et laurbærblad ved og
hæld appelsinsaften og rødvinen ned til kødet.
Lad det marinere i mindst 1 time.
2. Tag andekødet op af marinaden og lad det dryppe godt af.
Hæld resten af marinaden i en lille kasserolle, tilsæt
balsamicoeddike
og sukker og bring
marinaden i kog.
Lad den simre, til den er kogt ind til det halve.
Sigt marinaden over i en ren kasserolle, smag til med salt
og peber
og pisk ribsgeleen i.
Lad saucen koge i endnu 1-2 min, til den er kogt en smule
ind.
3. Læg imens andekødet med skindet nedad på stegeristen og
grill det direkte over lav varme i 9-10 min, til skindet er
gyldent.
Vend kødet og lad det grille yderligere 8-9 min, til det er
blevet
fast at røre ved og gennemstegt.
4. Skær kødet i skiver og server med den varme sauce til.
Skær andebrysterne i fine tynde skiver og server straks med
andesauce
og dit favorit-tilbehør eller prøv en sund og
lækker salat.
Tip fra kokken
Andeskind har et meget højt fedtindhold, så det er vigtigt
at fjerne
overflødigt fedt for at undgå, at ilden blusser op. Hvis det
sker,
må man flytte kødet væk fra den direkte varme et øjeblik,
så flammerne kan dø hen, og derefter fortsætte stegningen.
✅ Her er grillABC med nemme
opskrifter, og selvfølgelig lidt om Salat,
Grønsager, Marinader, Saucer, Salsaer, Glaseringer, Rub og krydderi, Tilbehør, Info og Gode råd
Få gode smagsoplevelser med grillABC.dk. Vi hjælper dig med
at lykkes med grillen.
Finder du ikke hvad du søger så prøv Grill / spid - kogebog.dk