Aïoli, eller på
spansk, allioli, er en spansk hvidløgsmayonnaise med rødder i Catalonien, hvor
den udgør en vigtig del af den lokale madkultur. Den findes i to varianter med
og uden æggeblomme. Fransk aïoli har typisk lidt mindre hvidløgssnert. Pimentón
de la Vera er en fantastisk type stødt, røget paprika fra det vestlige Spanien,
som helt alene kan give en ret karakter. Server den til alt.
4-6 portioner
#
1 æggeblomme
1 spsk sherry- eller
rødvinseddike
2 fed hvidløg
salt og friskkværnet
sort peber
2 tsk pimentón de la
Vera picante (den stærke udgave)
2 dl olie
*
Pisk æggeblommen med
eddiken.
Pres hvidløget, og
tilsæt det sammen med salt, peber og pimenton.
Tilsæt dernæst de to
slags olie forsigtigt og i en tynd stråle, under stadig piskning.
Kan holde en måned i
køleskab i en lukket beholder.