Vores opskrift er nem og giver en fantastisk smagfuld ret ❤
Vi hjælper dig med at lykkes på grillen. De bedste opskrifter fås på grillABC.dk
- Denne ret er god at lave til mange - og koteletter går man
aldrig galt i byen med. Et alternativ til en af de store hits fra 70'erne 'koteletter
i fad', dejlig nem og hurtig ret, og en rigtig ret til grillen - prøv selv.
Til 4 Personer.
# Ingredienser
4 store tynde svinekoteletter med ben
2 spsk solsikkeolie
6 friske laurbærblade, revet i mindre stykker
revet skal og saft af 2 citroner
1¼ dl øl
1 spsk flydende honning
6 enebær, let knuste
1 pink lady-æble
salt og peber
* Tilberedning
I køkkenet
Læg koteletterne i et stort fladbundet fad (ikke metal).
Varm olien op i en lille, tykbundet gryde.
Kom laurbærbladene i og steg dem i 1 min.
Tilsæt citronskal og -saft, øl, honning og enebær, og krydr
med salt og peber.
Hæld blandingen over koteletterne og vend det godt sammen.
Dæk med film, lad det køle helt af og stil så fadet på køl i
op til 8 timer.
Ved grillen
Varm grillen godt op.
Lad kødet dryppe af, men gem marinaden.
Stik kernehuset ud af æblet og skær det i 4 tykke ringe.
Grill koteletterne på grillristen ved jævn-stærk varme i 5
min på hver side, eller til de er gennemstegte.
Grill æbleringene i 3 min - pensl dem jævnligt med marinaden
undervejs.
Anret koteletterne på et stort fad, pynt med æbleringene
ovenpå og server straks.