Lahmacun er en tyrkisk pizza. Egentlig er det en blanding af
en pizza og en pandekage
Personer: 4. Forberedelse: 25 min. Tilberedning: 6-8 min.
Grillmetode: Indirekte.
Sværhedsgrad: Middel. Grilltemperatur: 220 °C. Udstyr: Bagesten
med bageplade.
# Ingredienser
Dej:
1 pakke tørgær
1 tsk sukker
1¾ dl lunken vand
5 dl hvedemel, plus lidt mere til brug ved æltning
1½ tsk salt
Fyld:
1 spsk bredbladet persille
2 fed hvidløg
1 skalotteløg (medium størrelse)
1 blommetomat
0,6 dl ekstra jomfru olivenolie
3 spsk. tomatpuré
½ tsk cayennepeber
¼ tsk stødt spidskommen
¼ tsk sød paprika
1⁄8 tsk kanel
200 g hakket lammekød
½ serrano-chili
salt og stødt sort peber
*
I køkkenet
1. Kom det lunkne vand i en skål. Tilsæt gær og sukker.
Lad det stå i ca. 10 minutter – til det skummer.
2. Bland mel og salt i en skål, og lav en fordybning i midten.
3. Hæld gærblandingen (starterkultur) i fordybningen lidt efter lidt under
omrøring.
Læg dejen på en overflade, der er drysset let med mel, og ælt
dejen, til den er ensartet og blød – ca. 6 minutter.
4. Læg dejen i en skål smurt med olie, og dæk den til med husholdningsfilm.
Lad dejen hæve til dobbelt størrelse i ca. 1 time.
5. Slå dejen ned, og del den i fire lige store portioner,
som du former til en kugle.
Læg de fire dejkugler i en bradepande drysset med mel.
Tildæk dejkuglerne med et fugtigt viskestykke, og lad dem
stå i yderligere 45 minutter.
6. Forbered fyldet i mellemtiden: Skyl persillen, og hak den fint.
Pil løg og hvidløg, skyl tomaterne, og hak det hele fint.
Skyl chilien, fjern stilk og kerner, og hak den derefter
fint.
7. Bland olie, tomatpuré, persille, cayennepeber, spidskommen, paprika og kanel
sammen i en skål, og rør godt rundt med en gaffel.
Kom lammekød, hvidløg, løg, tomat og chili i, og tilsæt lidt
salt. Sæt fyldet til side.
8. Rul én dejkugle ud ad gangen med en kagerulle, så den
danner en cirkel med en diameter på 25 cm. Børst overskydende mel af, og læg
dejen på bagepladen.
9. Kom 3-4 spiseskefulde fyld på dejen, og fordel den ensartet ud mod siderne.
Krydr med salt.
Ved grillen
1. Varm grillen op (indirekte varme) til ca. 220 °C.
Hvis du bruger en kulgrill, skal du bruge briketter i en
mængde, der omtrent svarer til en halv grillstarter.
2. Sæt bagestenen på grillristen, og lad den forvarme i 8-10 minutter.
3. Placer bagepladen med pizzaen på oven på stenen, og luk låget.
Bag pizzaen, indtil dejen er gyldenbrun, og fyldet har fået
nok – regn med ca. 6-8 minutter.
4. Gentag forløbet med de resterende dejkugler.
Servér de tyrkiske pizzaer varme eller ved stuetemperatur.
Info: Lahmacun er en tyrkisk pizza. Egentlig er det en
blanding af en pizza og en pandekage. En pandekage med fyld, der først steges
på panden, derefter kommer i ovnen for til slut at blive rullet sammen.
Se info om pizza her