Lækker og nem opskrift på amerikanske pandekager med frugt.
Små pandekager, som er gode til brunch eller som en dessert. Nyd de små amerikanske
pandekager, de mætter og så smager de dejligt!
Personer: 4. Forberedelse: 15 min. Tilberedning: 30 min.
Grillmetode: Direkte.
Sværhedsgrad: Middel. Grilltemperatur: 200 °C. Udstyr:
Støbejernspande
# Ingredienser
150 g hvedemel
½ stang vanilje
2 dl mælk
½ dl øl
1 æg
1 spsk sukker
1 tsk bagepulver
1 knivspids salt
25 g smør
olie til stegning
I køkkenet
Smelt smørret.
Skrab kornene fra vaniljestangen.
Bland alle ingredienser (undtagen olie til stegning) og rør
dem til en jævn dej.
Ved grillen
Klargør grillen til direkte, høj varme.
Sæt støbejernspanden på grillristen, hæld olie på panden, og
lad den varme op.
Hæld dej ud på panden - 3-4 små portioner - og lad
pandekagerne bage til de er gyldne, 1-2 min. på hver side.
Tips: Server med ahornsirup og evt. friske bær.
Varier smagen ved at tilsætte revet skal af usprøjtet
appelsin og/eller citron til dejen.