Vi gør dig til et grill-geni. Vi har de bedste dip, mayo, saucer, marinader, glaseringer,
salsaer, rubs og opskrifter. Tjek det selv ud her
Personer: 8. Forberedelse: 30 min. Sværhedsgrad: Middel.
Udstyr: Blender
# Ingredienser
2 æggeblommer, pasteuriserede
1 spsk hvidvinseddike
½ tsk citronsaft
4 dl neutral olie
1 tsk salt
hvid peber
evt. 1 knivspids dijonsennep
Fyld
1 håndfuld basilikumblade
2 ramsløg
2 kviste persille
5 stilke purløg
2 forårsløg
2 kviste estragon
½ dl olivenolie
*
I køkkenet
Pisk eddike, citronsaft og æggeblommer skummende i en skål.
Hæld derefter olien i skålen i en meget tynd stråle under
kraftig piskning.
Smag til med salt, lidt friskkværnet peber og evt. sennep,
når den har en passende konsistens.
Fyld
Skyl, afdryp og tør alle krydderurterne. Kør dem på en
blender med olie til en meget fin konsistens.
Bland urtemassen i mayonnaisen under piskning, til det får
en passende farve og smag.