En dejlig burger med stegte champignoner som fornyelse af
fyldet, samt gulerod, løg og courgette.
Burgeren er i grovbolle med tomat og sauce tartare
Til 4 personer
# Ingredienser
125 g champignoner
1 gulerod
1 løg
1 courgette
2 spsk solsikkeolie, plus ekstra til at pensle med
25 g usaltede jordnødder
125 g frisk rasp
1 spsk frisk persille, hakket
1 tsk gærekstra kt
1 spsk hvedemel
salt og peber
Tilbehør:
4 flade rugboller
sauce tartare
salatblade
tomatskiver
*
I Køkkenet
Hak svampe, gulerod, løg og courgette med en skarp kniv og
stil dem til side.
Varm olien op på en tykbundet pande, tilsæt svampene og
svits dem under omrøring i 8 min, eller til al væden er fordampet.
Tag dem op med en hulske og kom dem over i en stor skål.
Kom gulerod, løg, courgette og jordnødder op i en
foodprocessor og blend det meget fint.
Kom grønsagerne op i skålen til svampene og tilsæt rasp,
persille og gærekstrakt.
Krydr med salt og peber.
Kom lidt mel på hænderne og form farsen til 4 burgere.
Læg dem på en stor tallerken, dæk med film og stil dem på
køl i mindst 1 time og op til 1 døgn.
Ved Grillen
Varm grillen godt op.
Pensl svampeburgerne med solsikkeolie og grill dem på
grillristen i 8-10 min på hver side.
Server alene eller i de lune boller med sauce tartare,
salatblade og tomatskiver.