Logo

Torsk grydestegt med fennikel

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Torsk grydestegt med fennikel

 

Stegt fisk med fennikel, der har en frisk, lakridssmag og som er ristet med bacon. Fisken serveres med krydderurter og lidt godt brød. Prøv den.

Personer: 4. Forberedelse: 20 min. Tilberedning: 25 min. Grillmetode: Direkte/Indirekte

Sværhedsgrad: Middel. Grilltemperatur: 200 °C. Udstyr: Støbejernsgryde

 

# Ingredienser

600 g torsk
2 hele fennikel
100 g bacon
1 skalotteløg
2 fed hvidløg
1 citron
1 dl hvidvin
2 dl hønsefond
friske krydderurter
olie

*

I køkkenet

Halver fenniklerne. Skær bacon i små tern, og hak løg og hvidløg fint.
Fjern skindet fra torsken, og del torskestykket i fire bøffer.
Hak krydderurterne fint.

 

Ved grillen

Klargør grillen til direkte, høj varme.

Sæt stegegryden på risten, og lad gryden varme op i ca. 5 min.
Hæld olie i gryden, og brun fenniklerne af på den flade side, indtil de har en gylden overflade.
Tag fenniklerne op, og rist bacon af i gryden, til det bliver sprødt.

Tilsæt løg og hvidløg, og rist det med i ca. 2 min.

Læg fenniklerne tilbage i gryden, og tilsæt saft af citron samt hvidvin og hønsefond.

Skru ned for varmen (fjern briketter, hvis du bruger en kulgrill), og klargør grillen til indirekte, lav varme (150 °C).

Lad grydens indhold simre under låg i ca. 10 min.

Tilsæt fiskestykkerne, og damp dem under låg i ca. 5 min.

Drys med krydderurter ved servering.

 

Tips: Alle typer fisk er velegnede til denne ret. Server gerne brød til.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 2.608 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her