Vores opskrift er nem og giver en fantastisk smagfuld ret ❤
Vi hjælper dig med at lykkes på grillen. De bedste opskrifter fås på grillABC.dk
- prøv selv.
Til 4-6 personer
# Ingredienser
500 g lammekølle
eller -hals uden ben og synligt fedt, i 2½ cm tern
2 grønne
peberfrugter, uden kerner og i mindre stykker
1 løg, i kvarter og delt i lag
2 cherry tomater til
hvert spid
Marinade:
2 spsk mælk
2 spsk olie, plus
ekstra til at pensle med
1 stort løg, revet
1 spsk tomatpuré
½ tsk stødt
spidskommen
groft havsalt og peber
Tilbehør:
citronbåde
lune pitabrød (efter
behag)
tzatziki (se opskrift her)
* Tilberedning
1 Marinade: Kom alle
ingredienser op i en skål og rør, indtil tomatpuréen er jævnt fordelt.
Tilsæt lammekødet og vend det hele godt sammen med hænderne.
Dæk med film, stil
det på køl og lad kødet marinere i 2 timer.
Hvis der anvendes træspid, skal de helst ligge i koldt vand i mindst 1 time.
2 Varm grillen godt
op.
Pensl de udblødte
træspid eller nogle metalspid med olie og sæt derefter skiftevis lammekød,
peberfrugt, løg og tomater på spiddene.
Husk at fordele
ingredienserne ligeligt mellem spiddene.
Drys dem med groft
salt.
3 Læg spiddene på
grillen og grill dem ved stærk varme i 8-10 min, eller til kødet og
peberfrugterne er begyndt at blive mørke i kanterne.
Skær i et stykke lam
for at tjekke, om kødet er tilstrækkelig stegt efter behag.
4 Server straks med
citronbåde til at presse over, pitabrød lunet på grillen samt tzatziki.
INFO: Shish kebab (tyrkisk: Şiş Kebap, Çöp Şiş) er et
populært måltid der består af kødstykker, ofte lam eller okse, grillet på spid
med forskellige grønsager imellem. Det ligner eller er synonymt med en ret
kaldet shashlik, som findes i Kaukasus-regionen. Det er en af de mange typer
kebab, en række kødretter med oprindelse i Mellemøsten.