Burgere er fantastiske, de er både salte, sure, søde og har
smagen af kød, så der er ikke noget at sige til, at burgeren er en voldsom
populær spise.
Til 4-6 personer
# Ingredienser
1 rød peberfrugt, uden kerner og i kvarte
1 gul peberfrugt, uden kerner og i kvarte
1 rødløg, i tykke både
1 lille aubergine (125 g), i store tern
2 spsk olivenolie
450 g lammekød, friskhakket
2 spsk parmesan, friskrevet
1 spsk frisk mynte, finthakket
salt og peber
Sennepsmayonnaise med mynte:
4 spsk god mayonnaise
1 tsk dijonsennep
1 tsk frisk mynte, finthakket
Tilbehør:
4-6 burgerboller
strimlet salat
grillede grønsager, fx peberfrugter og cherry tomater
*
I Køkkenet
Varm ovnen op til 275 °C.
Læg peberfrugter, løg og aubergine i et ildfast fad, pensl
auberginen med 1 spsk af olien og bag grønsagerne i 20-25 min, eller til
peberfrugterne er sortblistrede i skindet.
Lad grønsagerne køle af og pil skindet af peberfrugterne.
Hak alle grønsagerne fint i en food processor ved at bruge
pulsknappen.
Tilsæt lammekød, parmesan, mynte samt salt og peber og
blend, til farsen samler sig.
Kom farsen ud på et skærebræt og form den til 4-6 lige store
burgere.
Dæk med film og stil dem på køl i 30 min.
Sennepsmayonnaise med mynte:
Blend mayonnaisen sammen med sennep og friskhakket mynte.
Dæk med film og stil mayonnaisen på køl.
Ved Grillen
Varm grillen godt op.
Pensl burgerne let med resten af olien og grill dem på
grillristen i 3-4 min på hver side, eller til de er stegt, sådan som du bedst
kan lide dem.
Lun de flækkede boller på grillen, læg dem sammen med
strimlet salat og burgeren, top med mayonnaisen, og server straks med de
grillede grønsager til.