Logo

Japansk oksekød »Yakiniku«

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Japansk oksekød »Yakiniku« 

 
Yakiniku sauce er en sød og smagfuld japansk barbecue sauce, til grillet kød, saucen placeres i en skål på bordet og kødet dyppes i saucen.
Forberedelsestid 25 min. Frysetid 2 timer. Grilltid 5 min. Til 4 personer

 
# Ingredienser
1 udbenet oksesteg fx højreb, ca. 1¼ kg
1 tsk groft havsalt
½ tsk friskkværnet sort peber

 
TIL JAPANSK AGURKESALAT
4 spsk risvineddike
1 spsk friskpresset citronsaft
1 spsk sukker
1 tsk groft havsalt
2 lange, tynde agurker (helst japanske), hver på 125-175 g

 
TIL YAKINIKU SAUCEN
4 spsk hvid miso (sojabønnepasta)
4 spsk mirin (sød japansk risvin)
3 spsk sojasauce
1 spsk friskpresset citronsaft
2 tsk sukker
¼ tsk friskkværnet sort peber
-
250 g hvide ris, kogt

 
* Tilberedning
1. Kødet skal kunne skæres i tynde skiver.
Det gøres nemmest ved at pakke det ind i plastfolie eller papir og
lægge det et par timer i fryseren.

 
2. Kom eddike, citronsaft, sukker og salt i en mellemstor skål
og rør rundt, til både sukker og salt er opløst.
Tilsæt 4 spsk vand.
Skyl agurkerne, skær enderne af og kasser dem.
Skær agurkerne i tynde strimler, evt. 7 cm lange og 5 mm tykke
eller efter smag.
Hæld dem op i lagen og lad dem trække i et par timer ved
stuetemperatur. Rør rundt af og til.
Hæld lagen fra før servering.

 
3. Bland ingredienserne til saucen med 4 spsk vand i en anden
skål og rør rundt med et piskeris, til miso’en er opløst.
Anret saucen i portionsskåle.

 
4. Tag det frosne kød ud af fryseren og
skær det i ca. 5 mm brede skiver på skrå.
Anret skiverne i et enkelt lag på en bageplade og
lad dem ligge 20-30 min ved stuetemperatur.

 
5. Forbered en to-zone-grill til høj varme (se anvisning).

 
6. Krydr kødet jævnt på begge sider med salt og peber,
lige før det skal grilles.
Rens grillristen grundigt.
Grill kødet i to omgange over direkte høj varme med
lukket låg ca. 2½ min, til kødet er rosa/rødt (medium/rare);
vend dem 1-2 gange imens.
Skær kødskiverne i 2½ cm brede strimler, når alt kødet har
fået, hvad det skal have.
Server kødet på et stort fad sammen med kogte ris, dipsauce og
agurker, evt. serveret i portionsskåle.

 
✅ Her er grillABC med nemme opskrifter, og selvfølgelig lidt om Salat, Grønsager, Marinader, Saucer, Salsaer, Glaseringer, Rub og krydderi, Tilbehør, Info og Gode råd

 
Få gode smagsoplevelser med grillABC.dk. Vi hjælper dig med at lykkes med grillen.
Finder du ikke hvad du søger så prøv Grill / spid - kogebog.dk

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 1.002 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her