Lav hjemmelavede pølser med chili og timian til en ristet
hotdog af fin kvalitet - se opskriften her.
Til 4 personer
# Ingredienser
1 fed hvidløg, finhakket
1 løg, revet
1 lille rød chili, uden kerner og finthakket
450 g magert hakket svinekød
50 g mandler, ristede og malede
50 g frisk rasp
1 spsk frisk timian, finthakket
salt og peber
hvedemel
solsikkeolie
Tilbehør:
sprøde kuvertbrød
salatblade
løgringe, let stegte
ketchup og/eller sennep
*
I Køkkenet
Kom hvidløg, løg, chili, svinekød, mandler, rasp og timian
op i en skål.
Krydr med salt og peber og rør det godt sammen.
Form farsen til pølser med hænderne.
Vend dem hver især i lidt mel, læg dem på et fad, dæk med
film og stil dem på køl i 45 min.
Ved Grillen
Varm grillen godt op.
Pensl et stykke alufolie med olie, læg pølserne på alufolien
og pensl dem med lidt mere olie.
Læg alufolien med pølserne på grillen.
Grill pølserne på grillristen i 15 min, eller til de er
gennemstegte, vend dem jævnligt undervejs.
Server i sprøde, lune boller med salatblade samt de stegte
løg, tomatketchup og/eller sennep til.