Denne ret er en af favoritterne
i det toskanske køkken. Bistecca alla Fiorentina betyder ganske enkelt bøf som
i Firenze. Det minder om en meget stor t-bone steak og skæres af både filet og
mørbrad, hvor oksen er bredest over ryggen.
En rigtig bistecca
skal være mindst 4-5 cm tyk, men må gerne være større, så en bøf er nok til
mindst to personer. Brug en åben grill med kul eller en gasgrill.
4 portioner
#
2 ekstra tykke T-bone
steaks à 900 g
salt og friskkværnet
sort peber
citronbåde, til
servering
olivenolie, til
servering
*
1. Fjern så meget
som muligt af det udvendige fedt på kødet, så det ikke drypper ned på gløderne.
Krydr kødet, og lad
det hvile, til det har stuetemperatur.
2. Lad kullene
brænde ned, til gløderne er grå.
Kontroller varmen,
der skal være meget stærk.
Grill i 4-5 min. på
hver side over direkte varme.
Stil så kødet på
rygbenet. og grill det 5-10 min. mere eller indtil kødets indre temperatur er
47 °C. Hold øje med kødstykkerne, så de ikke vælter.
Luk eventuelt låget,
så det går hurtigere.
3. Tag så kødet af
grillen, pak det ind i alufolie, og lad det hvile ved siden af grillen ca. 5
min. eller til den indre temperatur er ca. 50 °C.
Skær tynde skiver af
hhv. stegens mørbrad- og filetside, og server dem med citron.
Hvis du føler dig i
det meget italienske hjørne, kan du også stænke lidt olivenolie over.