Det her er mindst
lige så godt som klassiske burgere, måske endda bedre. Husk bare, at
grillristen skal være renset og smurt med olie. På en rusten eller snavset rist
hænger bønne bøfferne fast og går i stykker. Brug en åben grill og kul eller en
gasgrill.
4 portioner
#
2 dåser sorte bønner
á 400 g, afdryppede
3 spsk mayonnaise,
flødeost eller cremefraiche
¾ dl rasp
2 tsk kartoffelmel
2 tsk stødt
spidskommen
1 tsk oregano
½ tsk pimentón de la
Vera picante eller cayennepeber
1 dl strimlede blade
frisk koriander
olie, til grillning
4
fuldkornsburgerboller
Chipotle-mayonnaise,
se opskrift http://www.grillabc.dk/352/chipotle-mayonnaise
tilbehør efter
behag, fx tomat, avocado, salat, gede- eller fetaost
*
1. Kør halvdelen af bønnerne
jævne sammen med de øvrige ingredienser i en foodprocessor med skarp klinge,
eller brug eventuelt en stavblender.
Tilsæt de resterende
bønner, kør massen kortvarigt, så disse bønner kun bliver grofthakkede.
Formålet er at give
bøfferne lidt mere bid, når du tygger dem.
Form blandingen til
fire burgerbøffer.
Brug gerne en stor
kageudstikker som "form", så de bliver jævne og ensartede.
2. Lad kullene
brænde ned, til gløderne er grå.
Kontroller varmen,
som skal være middelstærk.
Smør bønnebøfferne
med lidt olie, og grill dem 5-6 min. på hver side over direkte varme.
Vend bøfferne med en
stor paletkniv eller en grillspade, så de ikke går i stykker.
Varm samtidig
burgerbollerne på grillen.
3. Smør
Chipotle-mayonnaise på bollerne, læg bønnebøfferne på sammen med evt. salat og
valgfrit tilbehør.