Logo

Vafler med spinat og laks

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Vafler med spinat og laks

 

Opskrift på vafler med spinat og laks. Ja, her kan det gå op for dig at vafler åbenbart ikke altid behøves at være søde og serveres med sukker...

 

Personer: 4. Grillmetode: Direkte. Sværhedsgrad: Let. Udstyr: Vaffeljern

 

# Ingredienser

50 g smør

200 g hvedemel

1 tsk bagepulver

½ tsk hjortetaksalt

5 æg

4½ dl mælk

4½ dl fløde

1 håndfuld spinat

200 g fersk laks

smør til stegning

salt og peber

*

I køkkenet

1 Smelt smørret ved lav varme.

2 Bland mel, bagepulver og hjortetaksalt sammen i en skål, og pisk forsigtigt ingredienserne sammen med en håndmixer.

Kom ét æg i ad gangen, og tilsæt derefter mælk og fløde.

3 Skyl og tør spinaten. Skær laksen i skiver på ca. 1 cm.

4 Kom det smeltede smør og spinaten i en blender, og blend det i 4-5 minutter.

Vend blandingen i dejen, og rør, til dejen er helt jævn.

 

Ved grillen

1 Gør grillen klar til direkte varme – ca. 185 °C.

Sæt vaffel- og sandwichjernet på grillristen, og lad det forvarme i 5-8 minutter.

2 Fordel dejen over de fire områder på vaffel- og sandwichjernet, så den dækker hele overfladen.

Læg 4-5 skiver laks på dejen, og afslut med et tyndt lag dej over hele fladen.

Luk vaffel- og sandwichjernet, og lad vaflen bage i 6-8 minutter.

Vend derefter jernet om på den anden side, og lad vaflen bage videre i 6-8 minutter, indtil den er gylden på begge sider.

Krydr med salt og peber.

 

Vaflerne kan serveres med forskelligt tilbehør som for eksempel rødløg, rogn og dildcreme.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 2.036 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her